Previous Page  44 / 85 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 85 Next Page
Page Background

bør ske i sammenhængende, videregående kursus beregnet på 2 eller 3 år,

den må gives i så praktisk form som muligt og, navnlig hvad tegning an­

går, ikke svække elevens lyst med for mange elementære øvelser og kopie­

ren, men stræbe hen til, at den fornødne selvvirksomhed kan komme til

udbrud. En håndværkerskole bør have sit bestemte afstukne mål, hvortil

den fører eleven, og det må ligge der, hvor håndværk på den ene side og

videnskab og kunst på den anden side må skilles, fordi enhver ting må

vide at begrænse sig.«

Man kan vist roligt sige, at bedre pædagogiske regler for en sådan

virksomhed ville det være svært at opstille i dag. Det er gyldne regler, der

stadig har gyldighed.

På en måde havde alt hans arbejde i det offentliges tjeneste sit udspring

i hans tilknytning til Industriforeningen.

Allerede faderen, J. G. Schwartz stod opført som en a f de 19 mænd,

der i den historiske skrivelse af 6. maj 1838 indbød til oprettelsen af

Industriforeningen og virkede som dennes formand i årene 1845-47 og

betegnes almindeligt som foreningens første

håndværkerformand.

Sønnens andel i Industriforeningens udvikling skulle dog blive gan­

ske anderledes betydningsfuld og indskrænkede sig på ingen måde til

hans formandsperiode: 1857-61.

Des mærkeligere virker det, at han i en række år (fra 1849 til 1853)

nægtede at tage mod valg som repræsentant - men man må huske på, at

det tillige var en årrække, i hvilken det Schwartz’ske etablissement gen­

nemgik en uhyre udvikling både teknisk og handelsmæssigt. Det var ikke

sådan at afse tid til arbejde udenfor Sværtegade. Alligevel står han som

indbyder til den storslåede industriudstilling, der på foreningens foran­

ledning 1852 blev afholdt på Christiansborg Slots ridebane og til det sam­

tidig afholdte industrimøde, det første i sin art i Danmark.

Men længere end højst nødvendigt kunne han ikke holde sig borte.

Nu går han med fuld kraft ind i foreningsarbejdet, bliver viceformand og

derefter i en årrække formand og dermed også en af de ledende personlig­

heder i hovedstadens liv.

Det var sikkert med et meget dybt suk, at han i 1862 efter otte lykke­

lige arbejdsår indenfor foreningen måtte bede om at få lov til at trække

sig tilbage fra sin repræsentantstilling, fordi hans vaklende helbred kræ­

vede det.

De otte år havde slidt hårdt på ham, for store ting stod på dagsorde­

nen. Det var en af de store pengekrisers tid, det var tiden for ikrafttrædel­

44