42 / 85
det inderste i ham, men han følte sig også båret frem af den patriotiske
luftning, der gik over landet i tiden omkring de slesvigske krige og grund
lovens givelse.
Det er da ikke så underligt, at Orla Lehmann i sine erindringer nævner
ham som en af de »varmeste danske patrioter«.
Patriot - det er et navn, der nu lyder gammeldags, men hvor drev det
ikke dengang, det var i brug, mange mænd frem også til fredelig dåd for
deres land.
Skolesagen var i det hele taget den, der til hans sidste åndedrag optog
ham stærkest.
Et mål var nået med oprettelsen af industriskolen i Snaregade, men
ikke noget endeligt. Den udmærkede institutbestyrer Carlsen døde, og
instituttet gik over til en cand. theol. C. A. E. Jansen, der ikke var nogen
dårlig pædagog, men som navnlig efter, at han var blevet ansat som præst
i København, undlod at opretholde skolens udpræget industrielle karak
ter. Det blev et uddannelsesinstitut i al almindelighed. Under disse om
stændigheder fandt Industriforeningen det for rigtigst at afbryde forbin
delsen med den.
Men dermed gav Schwartz på ingen måde op. Han hørte til den kreds,
der anså oprettelsen af en teoretisk uddannelsesanstalt for unge hånd
værkere for noget v ita lt-o g han gav sagen et stort skub fremad, da han
den 6. marts 1849 fremsatte et udførligt skriftlig forslag i så henseende.
Det var mænd som hans gamle rejseleder, den tidligere omtalte hof
guldsmed Dalhoff, professor Wilkens og jernbanedirektør Rothe, der med
deres ildhu holdt sagen på dagsordenen og sørgede for nedsættelsen af
komiteer, henvendelser til regeringen o. s. v.
Men hvor svært kan det ikke være at få selv en sag, der har alles sym
pati, gennemført i dette land!
Efter 10 års forløb var man kun nået til en mod megen modstand
gennemført forening af teknisk institut og institutet for metalarbejdere,
men Schwartz og hans meningsfæller førte ufortrødent kamp og agitation
videre, og det kan måske have sin interesse i denne forbindelse at se nær
mere på en udtalelse, han fremsatte på et industrimøde i Nakskov i 1868
i forbindelse med debatten om håndværkerskolerne:
»En håndværkerskole bør«, sagde han bl. a., »have klasser, der begyn
der, hvor almueskolen slipper, og jeg anser bibringelsen af de elementære
realkundskaber for at være den letteste, hurtigste og sikreste måde til
samtidig at bibringe eleverne andre tekniske discipliner. Undervisningen
42