»Højædle og højagtede herr Schwartz . . . «
Fabrikant Meyer var kendt som en af de mest ordrige talere i Kongens
København, og han lod gerne sin veltalenhed bruge ved håndværkerfester
og på Skydebanen. Også ved denne lejlighed brugte han mange ord, så
både deputationen og den hædrede var helt udmattede, da han var færdig,
men meningen var jo den bedste.
Kort og godt havde en stor kreds af beundrende medborgere besluttet
i anledning af hans jubilæum som borger i staden og hans sølvbryllup at
overbringe ham et blandt hans mange beundrere indsamlet legat, det før
ste, der kom til at bære det Schwartz’ske navn, og som selvfølgelig blev
viet håndværkeruddannelsens fremme.
Det er klart, at en mand ikke bliver genstand for en sådan udmærkelse,
hvis han ikke har ydet det usædvanlige ikke blot i sin egen virksomhed,
men i samfundets tjeneste. Og det kunne man i sandhed sige om den stil
færdige I. A. Schwartz.
Det var måske ikke så malerisk en indsats, han havde gjort, som et
solidt og ihærdigt arbejde, hvis spor mærkes den dag i dag på mange om
råder i samfundslivet. Han var en af de mænd, der virkelig opfyldte kravet
om »borgerdyd«.
Vi har allerede set, hvorledes han som ganske ung gjorde sig gældende
både i firmaet i Sværtegade og i Industriforeningen, og allerede som 21-
årig kunne han se praktisk resultat af sit arbejde: I januar 1841 trådte
institutbestyrer F. V. Carlsens Industriskole i Snaregade 13 i virksomhed
med det formål grundigt at forberede drengene til en påfølgende hånd
værkerlære.
Han fik indenfor foreningen en lang række tillidshverv, som det vil
føre for vidt at opremse her, men et af dem er det værd at pege på, fordi
det var så typisk for, hvad han stræbte efter.
I 1848-49 var han sammen med hofguldsmed Dalhoff medlem af en
komite for tilvejebringelse af søndagsmøder for unge arbejdere. Det var
et virkeligt storstilet arrangement, der kom i stand. 2-300 unge mennesker
blev sysselsat fra kl. 16 til kl. 23, man holdt jo forbavsende ud i de tider.
Der blev holdt foredrag, der blev drukket the, der blev læst højt af aviser
og bøger, samtaler kom i gang, og Schwartz, der altid havde sat sprog
færdighed højt, sørgede for, at der blev undervist i tysk sammen med skriv
ning og regning. Den ældre Dalhoff var ganske naturligt den førende i
dette arbejde, men Schwartz var ham en glimrende sekundant.
Han var her inde i et arbejde, der under alle omstændigheder tiltalte
41