183 / 239
R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6
var der kun 2 1 1 eller 1 pct. af hele gruppen, der havde valgret.
I København, hvor disse erhverv fortrinsvis forekommer, havde
dog 3^2 pct. valgret. Af fag, der var forholdsvis pænt repræsenteret,
skal nævnes håndværksmestre inden for byggebranchen, bagerme
stre, bryggere og brændevinsbrændere.
De der levede af handel og omsætning var som helhed bedre
repræsenteret, idet der i hele valgkredsen var ca. 1 1 pct., der havde
valgret. A f specielle erhverv inden for denne hovedgruppe, der
står med større procenttal, kan nævnes grosserere (af Københavns
2 75 grosserere havde de 130 valgret), mæglere og vekselerere samt
vinhandlere. A f den gruppe som folketællingen betegner som »ka
pitalister og de som leve af deres midler« var der i København ca.
14 pct. og i kredsen som helhed ca. 1 1 pct., der havde valgret.
Ved vurderingen af de refererede procentandele af forsørgerne
inden for de nævnte erhvervsgrupper må vi ikke glemme de er
hvervsgrupper, der slet ikke eller så godt som ikke var repræsen
teret blandt vælgerne.
Eksempelvis skal nævnes, at der i hele valgkredsen inden for den
samlede forsørgergruppe (mænd) fandtes 12.200 husmænd, 24.000
medhjælpere i håndværk og industri og28.000daglejere og arbejds-
mænd, der praktisk taget alle var udelukket fra valget til rigsrådet.
Hertil kommer så den talstærke tyendeklasse, der også var ude
lukket fra rigsdagsvalgene. Den stærke kritik mod vælgerkorpsets
ensidige sammensætning, der, som vi så, kom til orde ved forfat
ningsudkastets behandling i folketinget, var ikke uden berettigelse,
og valgene resulterede, som vi senere skal se, i et meget ensidigt
sammensat rigsråd. Men foruden ved den høje valgretscensus er
1855-forfatningen og den dertil hørende valglov som sagt historisk
betydningsfuld ved for første gang at praktisere den Andræ’ske for
holdstalsvalgmåde.
181