R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6
Derpå fortsættes med oplæsningen af de tilbagestående stemmesedler, dog så
ledes at, hvor på nogen af disse den allerede valgtes navn findes som det første,
udslettes dette, og det næste navn betragtes da som først skrevet. Fremkommer
på ny den forannævnte kvotient af stemmer for nogen, forholdes atter på den
nys beskrevne måde, og når dette valg derved er blevet afgjort, fortsættes atter
oplæsningen med iagttagelse af den foran beskrevne fremgangsmåde, således at
navnene på de allerede valgte, hvor de er først anført, udslettes, indtil samtlige
stemmesedler er gennemgået.
§ 24
For så vidt ikke ad denne vej det hele antal valg nås, som skal haves for
kredsen, undersøges det, hvem der derefter har nået det største antal af de
oplæste stemmer, og efter den således fundne stemmeflerhed afgøres de tilbage
stående valg, dog at ingen kan erkendes for valgt, som ikke har erholdt over
halvdelen af den forannævnte kvotient af stemmer. Er stemmerne lige, gør
lodtrækning udslaget.
§ 25
Forsåvidt ikke endnu alle valg herved er opnåede, foretages en fornyet op
læsning af samtlige afgivne stemmesedler, således at der af de på hver af
disse øverst anførte mænd, som ikke allerede har nået valg, medtages så
mange, som der står valg tilbage. Valget bestemmes da ved simpel flerhed af de
således afgivne stemmer. Er stemmerne lige, gør også her lodtrækning udslaget.
Endvidere bestemtes i § 31 at også de middelbare valg, der fore
toges af kongerigets folketing og hertugdømmernes stænderforsam
linger, jfr. s. 170, skulle foregå i overensstemmelse med de oven
nævnte regler i §§ 22-25.
Bemærkninger til lovforslaget, der nærmere forklarer og uddy
ber de forskellige paragraffer på samme måde som vi ellers kender
det, findes ikke. Man kunne have forventet, at der i den forestilling
til kongen,19 hvormed udkastet til valgloven forelagdes, af Andræ
var givet en lidt udførligere redegørelse for selve valgmådens teknik,
der betød et radikalt brud med den hidtil anvendte flertalsmetode,
dvs. at den eller de kandidater, der inden for en valgkreds fik
flest stemmer, var valgte. Men her bliver man også skuffet. I den
183




