186 / 239
A X E L H O L M
nævnte forestilling hedder det vedrørende de ovenfor citerede pa
ragraffer blot: »Valgmåden (§§ 18-27). Den valgmåde, som her
er bragt i forslag, er vel ikke lidet afvigende fra den, der i almin
delighed benyttes, og den vil måske ved første øjekast synes noget
indviklet og kunstig, men den vil ved nærmere overvejelse findes
ganske simpel og naturlig, og det er ministeriets overbevisning at
netop gennem denne valgmåde, der aldeles fjerner ethvert majori
tetstyranni, og giver enhver politisk anskuelse, der har vundet nogen
mere betydende tilslutning, udsigt til at blive repræsenteret, vil en
rolig og besindig udviklingsgang og en mere almindelig tilfredshed
med forfatningen bedst kunne sikres«.
Disse mere almindelige bemærkninger siger jo ikke meget til
nærmere forklaring af lovparagraffernes indhold. Da Andræ som
minister forelagde lovforslaget for det kongevalgte rigsråd, har han
formentlig givet en nærmere kommentar til forslaget, men hvad
han sagde, ved vi ikke, for dels foregik forhandlingerne for lukkede
døre, så der ikke findes avisreferater, og dels, hvad der er værre,
brændte begge eksemplarerne af forhandlingsprotokollen ved Chri
stiansborg slots brand i 1884. Det vides dog fra Poul Andræ’s
nedenfor nævnte bog, at Andræ på flere punkter var utilfreds med
den udformning valgloven fik.
I rigsdagens folketing og landsting var der i forbindelse med
beslutningen om at indskrænke Junigrundloven til kongerigets
særlige anliggender nogen debat om de nye love, men denne debat
drejede sig naturligt nok for det meste om selve forfatningsloven,
rigsrådets forfatningsretlige stilling m.v. Vedrørende valgloven in
teresserede man sig mest for den høje valgretscensus. Om selve
valgmetoden faldt der kun få og spredte bemærkninger, der vidner
om at den endnu ikke var blevet rigtig forstået. Bemærkningerne
gik for det meste ud på at metoden var »kompliceret«, »kunstig«,
»snurrig« eller som
Grundtvig
sagde: »Den nye valgmetode er så
184