188 / 239
A X E L H O L M
anføres nogle smagsprøver på, hvad Poul Andræ refererer af uden
landske kommentarer. Den mand, som mere end andre var skyld i,
at Andræ’s opfindelse blev kendt i udlandet og at hans paternitet
blev anerkendt, var en legationssekretær ved det engelske gesandt
skab i København Robert Lytton, senere vicekonge i Indien. I en
indberetning til sin regering i juli 1863 skrev han, efter at have gjort
rede for 1855-valgloven, at »hvilke end virkningerne af loven
måtte blive, er dens blotte tilværelse en af de mærkeligste begiven
heder i de repræsentative institutioners historie«.24 Lyttons ind
beretning, der blev publiceret i England, medførte det betydnings
fulde, at mens man hidtil uden for Danmarks grænser havde anset
englænderen Thomas Hare for opfinderen af forholdstalsvalg
måden (han havde foreslået systemet i nogle brochurer i 1857 og
1859), så blev det nu fastslået og internationalt anerkendt, at det
var C. G. Andræ, der havde førsteretten som opfinder.
En fransk forfatter, Prevost-Paradol, har udtalt: »Betragtet
overfor det herskende majoritetssystem er forholdstalsvalgmåden et
lige så indlysende og næsten lige så betydningsfuldt fremskridt som
anvendelsen af dampen er bleven det for industrielle formål«25, og
den engelske filosof og statsretslærer Stuart Miil har om forholds
talsvalgmåden udtalt, at »så fuldkommen realiserer dette system
tanken om hvad en repræsentativ regering bør være, at netop dets
fuldkommenhed står i vejen for dets fremgang«.26
At systemet ikke straks blev anerkendt i Danmark skyldes for
uden dets måske ikke umiddelbare forståelighed vist for en stor del
at det var kædet sammen med en meget udemokratisk helstatsfor
fatning og med den høje valgretscensus, der i og for sig er valg
måden uvedkommende.
Efter dette referat af valglovens regler og det lille sidespring til
udlandet skal vi vende tilbage til, hvorledes selve valget forløb i
København. Nogen større debat i datidens presse om selve valget
186