Previous Page  189 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 239 Next Page
Page Background

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6

kan det ikke siges, der var. Ligesom på rigsdagen var man mest

optaget af selve den nye forfatnings princip: den meget lidt demo­

kratiske helstatsforfatning. Valglovens nærmere regler og selve den

nye afstemningsmåde beskæftigede man sig ikke særlig meget med,

og de udtalelser der kom, vidner om, at man lige så lidt som på

rigsdagen rigtig forstod det nye system, der, som Grundtvig havde

udtrykt det, nærmest opfattedes som en art tallotteri. Som et udtryk

for det her sagte skriver f.eks. Berlingske Tidende den 9. januar

1856: »Da vi nu ved mangfoldige lejligheder have anført, at der

hos de allerfleste hersker den største uvidenhed om beskaffenheden

af valgsystemet til rigsrådsvalgene, hvilket finder sin naturlige for­

klaring deri, at dette valgsystem både er ganske nyt og ejendomme­

ligt og i sig selv noget kompliceret, skulle vi søge at give en kort

og fattelig fremstilling af dette system«. Derefter følger en oversigt

over, hvorledes rigsrådet skulle vælges, og der peges på to vigtige

ting, nemlig dels på nødvendigheden af at vælgerne slutter sig

sammen i fraktioner og dels på at disse fraktioner ikke alene må

stemme på de samme mænd, men at de skal stemme på dem i en

bestemt orden.

En liste opstillet af grundejerne var den første, der blev publi­

ceret for 1. valgkreds, og at disse kom først, vakte nogen bitterhed

hos redaktionen af Fædrelandet, der 12. januar 1856 skriver:

»Dersom de national-konstitutionelle eller for at bruge en kortere

og ældre betegnelse de liberale vælgere vil sætte noget igennem ved

det nærforestående rigsrådsvalg her på Sjælland, så gælder det nu,

med opofrelse af alle individuelle ønsker at holde trofast sammen;

thi det lader sig ikke nægte, reaktionen er denne gang kommet os

noget i forkøbet. Grundejerforeningens adelige ledere have i egne

høj- og velbårne personer kolporteret deres kandidatliste omkring

i Sjællands købstæder og vistnok også på landet; greverne og ba­

ronerne have nedladt sig under borgernes beskedne tag, og det er

187