Forskønnelsen

bygningerne, fandtes ikke. Heller ikke den Situationsplan, der ganske rigtigt medfulgte,

var af synderlig Værdi paa det omhandlede Punkt, som for mig var Hovedpunktet.

Naar det i Bestyrelsens Berigtigelse formenes, at jeg skal have sagt, »at der paa de

Udstillingstegninger, der blev prisbelonnet af Akademiet, ikke var angivet, at Teater

projektet direkte var tilknyttet Det Kgl. Teaters Bygning«, er dette ikke rigtigt. Ogsaa

husker jeg med Sikkerhed, al jeg udtrykkelig henviste til Udstillingskatalogen 192(5.

Ej heller har jeg — selvfølgelig — sigtet eller villet sigte Bestyrelsen for mod bedre

Vidende at paaberaabe sig Akademiets Præmiering. H a r et Par af Udtrykkene, jeg i

Stridens Hede har brugt (Falsum — Tilsnigelse), været for drastiske, og har de kunnet

forstaas og er blevet forstaaet som en Sigtelse eller Ærekrænkelse, vil jeg med Glæde

udtale min oprigtige Beklagelse og annullere disse Udtryk. Jeg har stadig kun villet Sa

gen, men ikke Personerne, til Livs. Modstandernes personlige Integritet har jeg været,

je g

stadig, fuldstændig overbevist om, og det gør mig ondt,

0111

et andet Indtryk

e r

opstaaet. Men i Realiteternes Verden maa jeg have Lov til stadig at mene — som jeg

tror mange med m ig— , at Udkastet a f 1926 og dettes Præmiering ikke paa det egentlige

Hovedpunkt dækker det aktuelle Radiofoniprojekt.

v e n

is om

a l e r e n H e i n r i c h D o hm

har anmodet om, at nedenstaaende, i de københavnske

Dagblade for ‘7« gengivne Erklæring maa blive optaget i »Forskønnelsen«.

Som det vil være Offentligheden bekendt gennem Referater fra Forskønnelsesforening

gens Generalforsamling, stemplede den afgaaede Formand, Arkitekt Cock-Clausen, min

i »Nationaltidende« offentliggjorte Tegning af den Jacobsenske Teaterbygning som et

Falsum og erklærede, at man ikke kunde vælge en saadan Mand ind i Bestyrelsen, der

ikke havde Begreb

0111

Perspektiv.

Dette medførte, at Forsamlingen maatte faa det Ind tryk, at jeg paa et afgørende Punkt

var stemplet som inhabil. .leg har i den Anledning henvendt mig til fhv. kgl. Bygnings

inspektør, Arkitekt Martin Borch, der i Protestmødet i Koncertpalæet udtalte, at det i

Forskønnelsesforeningens Blad offentliggjorte Billede med det indtcgnede Taarn var

tendentiøst og gav et falsk Indtryk af Bygningens Udseende. Hr. Martin Borch erklæ

rede, at min Tegning i »Nationaltidende« derimod i det afgørende var rigtig. Kommen

tarer er overllødige.

H e i n r i c h D o h m .

1Anledning af foranstaaende maa Redaktionen fastholde, at de i Tidsskriftet bragte

perspektiviske Billeder af Statsradiofonibygningen er korrekte. Det Billede, hvorom der

især er Tale — Billedet Side 10 øverst — er taget fra Fortovskanten i den

mod Det kon

gelige Teater

vendende Side af Krindsen, saa nær denne som gorligt uden at Tra*rækken

derved kom med paa Billedet. Det af Hr. Dohm tegnede Billede, der olTentliggjordes

i »Nationaltidendes« Aftenudgave u/«, og som Hr. Dohm ikke har ønsket at overlade

Redaktionen til Reproduktion, er taget fra den

mod St. Kongensgade

vendende Side af

Krindsen. Mod den perspektiviske Korrekthed a f Radiofonibygningens V irkn ing i Gade

billedet set fra sidstnævnte Sted er der i og for sig intet at indvende, men Hr. Dohm

burde efter Redaktionens Mening have medtaget Christian V ’s Hytterstatue og den

denne omgivende Beplantning som den faktisk tilstedeværende Forgrund i Billedet set

fra det paagældende Standpunkt.

R e d .

Knbenlnwn den 14. Maj 1928.

A r k ite k t M. A. A.

STATSRADIOFONIBYGNINGEN