54 / 94
Kejserdømme hører ogsaa Anlæget af de pragtfulde Gader som Hue Castiglione til Place
Vendome og Fortsættelsen Hue de la Paix, Hue Soufflot ved Panthéou, Broer som Pont
d ’Iena, Pont d ’Austerlitz, Pont des Arts o. 11. Og samtidig med disse storslaaede Gade
anlæg byggedes der en Hække Monumentalbygninger, baade offentlige og private, der
med udpræget Sans for det dekorative lagdes saaledes, at de indgik paa virkningsfuld
Maade i Gadebilledet som pragtfulde points de vue. Fra denne T id hidrører ogsaa Op
førelsen af den store Trium fbue, der skabte den af Alverden om ikke paa anden Maade,
saa af Hilleder kendte, storslaaede Afslutning af Avenue des Champs Flysces, og som nu
danner Centrum for de 12 Avenuer, der udstraaler fra Place de PÉtoile. Endvidere Made-
leine-Kirken og Hørsen samt forskellige Kanaliseringsarbejder og Anlæg a f et omfat
tende System af højt paakrævede, men til en Begyndelse kun lidet paaskønnede -
Kloaker. »A quoi sert un pareil luxe sous terre?« sagde man og rystede paa Hovedet.
Med Napoléons Fald sker der en Standsning i Paris’ Udvidelse og Omdannelse.
Kejserens personlige In itiativ manglede. Paabegyndte Arbejder fuldførtes, men nye
Arbejder planlagdes ikke eller indskrænkedes i hvert Fald til det nødtørftigste: Anlæg
af nogle Broer, Regulering af Kajerne o. lign. Eet Arbejde af Betydning paabegyndes
dog: Beplantningen af Boulevarderne (de nuværende »indre« Boulevarder). Omkring
1843 paabegyndes Anlæget af de store Banegaarde Gare du Nord, Gare St. Lazare og
— senere — Gare du Lyon.
Efter at Louis-Napoléon var blevet Præsident for den franske Republik i
1848,
og
især eller hans Ophøjelse til Kejser i
1851,
tager Arbejderne med Byens Omdannelse
og Forskønnelse paany Fart. Som sin store Forgienger interesserede han sig levende
for disse Problemer, og efter at han i 1853 havde udnævnt
H a u s sm a n n
til Prefekt i
Seine-Departementet, paabegyndes et Byplanlægningsarbejde, som i sin Art er ene-
staaende. De mægtige, 80 m brede Boulevarder Strasbourg, Sébastopol og Magenta
anlægges, og nye Gader anlægges henover gamle Kvarterer, hvis Huse maa vige Plad
sen for de nye Planers Virkeliggørelse. Hensynet til den allerede den Gang stærke og
stadig tiltagende Færdsel tillod ingen Vej uden om. I disse Aar er utvivlsomt faldet
mangt et smukt gammelt Hus, og adskillige maleriske gamle, snævre Gader er blevet
udslettede. Der behøves ingen stærk Fantasi til at forestille sig, at denne Revoltering i
Byens Fysiognomi maa have virket pinligt paa et æstetisk følsomt Borgerskab, og Over
gangstiden, mens de rev de gamle Gader ned, og inden de nye Færdselsaarer var fuld
førte, maa have været over al Beskrivelse rædselsfuld.
Den Modstand, som Gennemførelsen af Haussmanns Planer faktisk vakte, bundede
dog vist ikke saa meget i Sorgen over det, der gik tabt — de herhen hørende Fornem
melser bliver vist først almindelige paa et noget senere Tidspunkt — , som i de ogsaa
efter Datidens Forhold enorme Udgifter, Ombygningen medforte. Ogsaa mod rent
praktiske Enkeltheder i Planen rejstes der en — som det maa synes — berettiget K ri
tik. Anla'get af de ny tilkommende Banegaarde synes at være foretaget ret tilfældig, og
det samme gadder Anla'get af adskillige af de militære Kaserner.
Et Led i Haussmanns Plan var Anlæget af Parker og squares efter engelsk Mønster
(man erindre, at Kejser Napoléon I I I under sin Landflygtighed under Julirevolutionen
havde opholdt sig i England). Boulogne-Skoven i Vest og Vincennes-Skoven i Øst an-
la'gges og knyttes til Byen med store Avenuer.
Man vil, naar man studerer Haussmanns Planer nøjere, opdage, at der til Grund for
Planlæggelsen af de nye Færdselsaarer foruden Hensynet til selve Færdselens Regule
ring tillige ligger Bestræbelsen for at hidføre monumentale Perspektiver, hvor det er
muligt at skabe saadanne. Virkningen a f Julisøjlen paa Bastille-Pladsen og Spiret paa
St. Chnpelle ved Palais de Justice indgaar i saa Henseende mange Steder som et Led i
48