Forskønnelsen

blot for enkelte Gader eller Kvarterer, men efter en Helheds-Plan, hvori de enkelte An

læg og Reguleringer indgaar som forud beregnede Enkeltheder.

Hvorledes vil nu tilsvarende Reguleringer kunne gennemføres for vor Hovedstads

Vedkommende? Efter hvilke byplanmæssige Principer vil de af Udviklingen nødven

dige Ændringer blive gennemførte? At det i det lange Løb vil være ugørligt at for

hindre, at mangt et smukt Bybillede, som man gennem liere Generationer har gjort sig

fortrolig med, og er kommen til at holde af, forsvinder, maa allerede nu staa os klart.

T h i de Krav, der er Forudsætningen for disse Omvæltninger, lader sig i det højeste ud

skyde endnu nogle Aar, men ikke afvise. Det gælder da om, at der i Tide foreligger en

samlet Byplan, der gør det muligt at foretage de nødvendige Reguleringer paa en saa-

dan Maade, at bestaaende Skønhedsværdier ikke u n ø d ig t ødelægges, og at det nye,

der kommer i Stedet for, kan give Eftertiden nye Skønhedsværdier.

Med Vedtagelsen af den nye Langebro er Spørgsmaalet om Hovedstadens fremtidige

Udseende kommen os nær ind paa Livet, og det vilde være forfejlet T ak tik at lukke

Øjnene for, at vi ved de Gadeændringer, der i Form af Ramper er nødvendige for at faa

den nye Halvhøjbro bragt i Forbindelse med de tilstødende Gader, staar ved Begyndel

sen til en Udvikling, der i Løbet af de næste halvhundrede Aar lidt efter lidt vil ændre

Hovedstadens Udseende.

Er den Gadeplan, der nu er udarbejdet for Langebros nærmeste Omgivelser, kun en

isoleret Plan, eller danner den et Led i en Helhedsplan? Det skulde jo ikke gærne være

saaledes, at man om 10 Aar maatte beklage, at en for et tilstødende Kvarter paakrævet

Gaderegulering ikke kunde foretages paa den for Helhedsvirkningen heldigste Maade,

fordi man i 1928 greb forkert ved Ordningen af Forholdene ved Langebro.

Vi har derfor bedt en Række paa dette Omraade kyndige Mænd om for Foreningens

Medlemmer at ville belyse det her rejste Problem, idet vi har spurgt dem, efter hvilke

Hovedretningslinjer en Byplan for Hovedstadens Udvikling i de næste 50 Aar efter

deres Mening bør udarbejdes, og vi skal i de kommende Numre af Tidsskriftet bringe

deres Svar.

BARON HAUSSMANN OG HANS BETYDN ING

FOR P A R I S ’ BYPLAN

f.i,

næppe nogen af Seine-Prefekterne er blevet saa berømte

s o m E u g è n e H a u s s -

mann,

selv om hans Berømmelse maaske knap var saa

sto r,

mens han virkede

som Prefekt, men først senere, ja vel egentlig først længe efter at han var død. Baron

llaussmann var født 1809, deltog som juridisk Student i Julikampene 1830

o g

var i

Aarene 1833— 48 Underprefekt i forskellige Departementer. I 1849 blev han Prefekt i

Var. i 1851 i Gironde og udnævntes i 1853 til Prefekt i Seine-Departementet. Som saa-

dan virkede han til 1870, da han blev afskediget, og ved Kejserdømmets Fald forlod

han Frankrig. Han vendte dog tilbage Aaret efter, blev Direktør for Crédit mobilier,

var i 1877— 81 Deputeret uden dog i denne Egenskab at spille nogen større Rolle. I

1890 93 udkom hans Memoirer, som han havde fuldført kort forinden sin Dod i 1891.

Hans Livsgerning falder i Tidsrummet 1853— 1870, og i disse 17 Aar udfoldede han

en efter Datidens Forhold imponerende Virksomhed ved Planlæggelse og Gennem-

førelse af omtuttende Arbejder til den franske Hovedstads Forskønnelse og Sundheds

forholdenes luiardt tiltrængte Forbedring.