53 / 94
Udsigt fra Font neuf mod Rue Dauphine.
Det vil dog være urigtigt at tro, at Paris’ Omformning forst tog sin Begyndelse med
Baron Haussmanns Virksomhed under det andet Kejserdømme.
Allerede Ludvig X IV beskæftigede sig med Planer til Byens Udvidelse og Forskøn
nelse, og Voltaire skriver i sine »Mémoires secrets« (November 177b): »La manie «les
båtimens fait les architectes s’évertuer et chaque jour on voit enfanter de nouveaux
p ro je ts .. . Il est question aujourd’hui d ’isoler le Jardin des Tuilleries et d ’établir une
rue parallèle à la terrasse appellée des Feuillans«. I disse Lin jer ligger den første Spire
til den nuværende Rue de Rivoli.
Revolutionen lagde ingen Hindringer i Vejen for saadanne Planers Udfoldelse, ja,
det tør vel endogsaa siges, at netop med Revolutionsaarene begynder Udviklingen af
et nyt Paris. De store Ejendomme (Palæer med udstrakte Haver), som var bievne
»nationaliserede«, blev inddragne, Gader blev anlagte henover Jorden, Huse opførte
og tagne i Brug. Og i 1793 genopstaar Planen om Anlæg af en Gade (den nuværende
Rue de Rivoli og dens Forlængelse Rue St. Antoine) fra Place de la Révolution (den nu
værende Place de la Concorde) til Place de la Bastille, der efter Bastillens Nedrivning
var formet som en cirkelrund Plads, omtrent som den fremtræder i vore Dage, men
uden Juli-Søjlen, der først er rejst i 1840.
A f andre større Reguleringer fra Revolutionstiden kan nævnes Pladsen omkring
Panthéon og Pladsen foran Observatoriet, hvor der anlagdes et System af Alleer, af
hvilke én stilede lige mod Luxembourg Palæet, den nuværende Avenue de l ’Observa-
toire. Endvidere paabegyndtes en samlet Planlæggelse af nye Gader, af hvilke «le »Lste
Klasses« Gader (les grandes routes) skulde have en Bredde al 14 m, medens Gaderne
af 5te Klasse maatte nøjes med en Bredde af 6 m.
Paa Grundlag af denne Plan tager Paris’ Omdannelse sin egentlige Begyndelse, en
Plan, hvis Virkeliggørelse naturligvis varer en lang Ra*kke af Aar, men dog i «let store
og hele er fuldført 1808.
Napoléon I interesserede sig stærkt for disse Planer og for andre Planer, der kunde
tjene til at gøre Paris til en større, en skønnere og en sundere By. Han vilde, al Paris
skulde være »non seulement la plus belle ville cjui existât, la plus belle ville «|ui ait
existé, mais encore la plus belle ville qui puisse exister«, kra denne Tid underdel første
47