59 / 94
HVORLEDES VI L BYENS UDVIKLING FOREGAA
I DEN NÆS T E MENNESKEALDER?
D
e t
var ikke paa Forhaand at vente, at det i »Forskønnelsen« N r.(i stillede Spørgs-
inaal om vor Hovedstads fremtidige Udvikling vilde kunne besvares paa udtøm
mende eller blot ensartet Maade af dem, til livem vi rettede Spørgsmaalet. Det maatte
anses for nærliggende, at Meningerne vilde være ret delte, men det vil paa den
anden Side forekomme sundt, at Problemet, hvis Betydning for Hovedstaden sikkert
fra alle Sider anerkendes, er bragt frem til Debat. Vi bringer i det efterfølgende nogle
af de modtagne Indlæg og vil antagelig i det kommende Hæfte kunne afslutte den
interessante Enquete.
Arkitekt
EG IL F ISCHER :
Naar København er blevet saa betydelig, som den er, er det ikke blot i sin Egenskab
af Danmarks Hovedstad, men fuldt saa meget paa Grund af sin Beliggenhed, hvo rT ra -
iikken fra Danmark til Sverige skærer Vandvejen fra Nordsøen til Østersøen.
Saa fortrinlige Betingelser som Centrum for Storhandel og Stapelplnds for Østersø
landene har intet andet Sted i Danmark, og udnyttes Betingelserne rigtigt, kan del give
Eksistensmuligheder for en Del af Landets Overbefolkning.
Man bør ikke beklage, at Byen a f den Grund vokser. Hvis del var ønskeligt at be
grænse dens Vækst, maatte man forlægge Residensen med Regering, Universitet, Høj
skoler og Garnison til et mere centralt Sted i Landet end nu efter Skannes Adskillelse
fra Danmark.
Fra Naturens Haand er der fortrædelige Betingelser for en Storhavn umiddelbart
ved den dybe Sejlrende mellem Amager og Saltholm, der er Skibsfartens Alfarvej, og
der lindes rigelige Arealer til Pakhuse, Oplagspladser og Fabrikker liggende i Læ for
Byen i Forhold til de fremherskende Vinde.
For Beboelse er der udmærket egnede Arealer paa Sjælland, og Nordsjælland vil paa
Grund a f sin særlige Naturskønhed naturligt blive foretrukket og søgt som Udflugtssted.
Det første, største og alt dominerende Spørgsinaal er Havnens Beliggenhed. Min
Mening er, at det er naturligere at la*gge den ved Kysten end inde i Landet.
At grave en Kanal for store Skibe tværs gennem Byen og splitte den i to Dele fore
kommer mig langt mere absurd, end om man delte den ved en Jernbane i Niveau, da
de store Skibes Højde er over 10 Gange saa stor som Togenes. Ved Dybbolsbroen for-
langtes saaledes 65 Meters fri Gennemsejlingshøjde, hvoraf 10 under Vandet.
Naar man ellers overalt søger at fjerne Niveauskæringer mellem forskelligartet Trafik,
hvorfor skal man da skabe dem med Vandtrafikken. Kun hvis der var et halvt hun
drede Meter høje Skrænter mod Kanalen, vilde de kunne undgaas paa naturlig Maade,
men Beliggenheden for en Havneby ganske vist være uheldig.
Lige saa godt som at grave en 10 Meter dyb Kanal mellem Sjælland og Amager, blot
fordi der her staar et Par Fod Overfladevand, kunde man grave den tværs gennem
Søerne eller over Roskildefjord til Kogebugt.
En Sydhavn, puttet ind mellem Sjælland og Amager, bør reduceres mest muligt og
kun benyttes til Oplagspladser og Fabrikker al forholdsvis uskadelig Art, som kan
nøjes med Tilførsel ad en Pramkanal nord- eller østfra eller ved Skibe med ringe Dybt-
gaaende sydfra.
Det synes heller ikke klog Politik først at indbygge Strandvejen mod Nord med Huse,
derpaa at smide en Masse Penge i Vandet til en ny Strandvej, som man straks begynder
at lukke inde igen med Havneanlæg, Oplagspladser og fab rikke r. At man ikke er
PORSKONNELSEN. XVIII. AARC. 19». Nr. 7 -S .