61 / 94
Tænker man sig Byen vokse med gennemsnitlig 10,000 Indbyggere aarligt i 100 Aar,
vil B yen— inclusive Befolkningen paa de Omraader, den sluger — rundt regnet kunne
kalkuleres lil 2 M illioner. Bliver Fremtidens Boligform Fnfaiuilieshuset, v ilde meden
Grund paa c. 4000 Q Alen sluge hele Nordsjælland, naar de */s af Arealet fraregnes som
Skov og So, Gartnerier og enkelte Landejendomme, Veje in. m. Naar man nu med
Jernbane kan naa Helsingør paa een T im e , inaa man forudsætte, al de fjerneste
Punkter al Nordsjælland da kan naas med Jernbane eller Bil paa en halv Time — for
ikke at regne med Flyvemaskinerne. Der vil saaledcs, praktisk sel, intet være til Hinder
for en Spredning af Bebyggelsen selv med en Vækst, der maaske vil anses for usand
synlig— forudsat gode Veje og Baner med billige Takster baserede paa Massebefordring.
En saadan Spredning af Befolkningen bor af hygiejniske Grunde fremmes af al Magt.
Lejekasernerne bør i Hovedsagen begrænses til de nuværende med enkelte Afrun
dinger, saaledes at Grundudnyttelsen formindskes udefter lil den nuværende Bygrænse.
Størsteparten a f Byen, som den var før de sidste Indlemmelser, maa regnes al blive
Forretningskvarterer, og mellem den nuværende Bygrænse og Dyrehaven maa for
ventes en Ring af Villaer. Hermed vil Grænsen være givet for, hvad der kan naas med
det egentlige Sporvejsnet. Længere ude maa Forstadsbaner træde til.
Som Begrænsning for det egentlige København bør da lægges et Skovbælte fra Dyre
haven over Furesøskovene lil Kogebugt.
Udenfor dette Skovbælte kan Arealerne dels bevares som Udflugtssteder for Byen,
dels benyttes til Landhusbebyggelse spredt mellem Skovene og Søerne, med mindre
lokale By- og Trafikcentrer ved Stationerne og ubebyggede Arealer mellem de forskel
lige Samfund.
For at bevare den indre Bys historisk og arkitektonisk værdifulde Dele for Nedriv
ning af Hensyn til Trafikken , bør denne ledes uden om den gamle Bys snævre Gader
til de to umiddelbart udenfor beliggende brede Aarcr, Nørre- og Vestervold, der ligesom
de nuværende Hovedstrøg, Østergade og Køhmngergade, gaar henholdsvis parallelt
med og vinkelret paa Havneløbet.
Derved vil Nutidens Krav til brede Hovedaarer kunne tilfredsstilles bedre og med
mindre Bekostning end ved al nedrive de gamle Bydele.
Byens Trafikcentrum bør saaledes faslslaas, hvor disse to Hovedaarer skærer hin
anden ved Banegaardsterrænet og Hovedradialvejene — saavidt muligt — bringes til
at sigte herimod, hvad ingen af de hidtil offentliggjorte Trafikplaner tager Hensyn til.
Selvfølgelig vil de gamle Radialveje ikke derfor miste deres Tra fik , men en katastrofal
Vækst af dem kan da undgaas.
Den gamle Strandvej er et Eksempel paa en Konflikt mellem en Hovedradialvejs to
Funktioner. Fo r det første er den Adgangsvej fra Købstaden Helsingør og Landet lil
København. Derfor strækker dens Forretninger sig ud mod Oplandet, og Bebyggelsen
følger med sine Arme udefter, fordi Vejen er der som l dstvkningsvej.
For det andet er den Byens Udflugtsvej til Dyrehaven og videre nordpaa, og da det
er Naturen, man søger, burde denne strække sig indad mod Byen. Det gør den i Mel
lemrummene mellem Hovedlandevejene Ira de omliggende Købstæder, og der burde
Udflugtsvejene, »de grønne Veje«, ligge som Supplement til »de røde Veje«. Disse gaar
over gamle Landsbyer midt i tidligere Landbrugsarealer, brugbare til Bebyggelse, og
mellem dem ligger Moser og andre Arealer, der daarligt egner sig hertil, men fortræffe
ligt til Parker og »grønne Udflugtsveje«. Det er paa Tide at fremme denne Vejdeling
nu, hvis Chancerne for den ikke skal forspildes.
Den indre By og Frederiksberg er godt forsynet med Parker, og Østerbro bar faact
sin, men Nørrebro, Vesterbro og Sønderbro savner endnu deres. For Nørrebros Vcd-
r»5