Forskønnelsen

(ligheder skulde svinge sig op til andet end at lappe paa Bven efter Dagens Krav har

— ialfald indtil for nylig — været lidet troligt.

A rkitekt

ÅLFRK I)

./.

R A A V AD :

Ved Besvarelsen af dette af Forskønnelsesforeningen stillede Sporgsmaal soger T an 

ken tilbage til den T id , da Hovedstadsbegrebet formedes — til Tiden, da Høvdingerne

mødtes og sad i Ring om Tingstedet, og da Riget samledes, hvorved det centrale Ring

sted i Sjælland mistede sin egentlige Betydning. Landsdelene samledes og Tyngdepunk

tet skiftedes til Forbindelsen tilsos, og de rivaliserende: Odense, Viborg, Ribe, Hedeby

og Lund, sattes ned i anden Klasse, medens den underbevidste Søgen efter den salte Sos

Knudepunkt ledte over Ledre (eller Lejre) til Roskilden ved Fjorden, men dette Punkt

fandtes snart utilfredsstillende, hvorfor Danmarks første egentlige Statsmand, Absalon,

valgte den lille Købingsplads ved Holmene bag Amagers Refshale som Rigets Havn og

beseglede dette Valg ved Opførelsen af den faste Rorg der. — Dette var den historiske

Udvikling, som vi ved denne Lejlighed trænger til at mindes.

Det var fra Middelalderens Standpunkt, at vort Lands Midtpunkt udpegedes, og det

har nu bestaaet som saadant i 700 Aar. Men vi staar nu overfor de alvorligste Opgaver,

idet den Udvikling, som da begyndte, nu har løbet Linen ud og bragt os til et Stand

punkt ganske lignende det, som Absalon var stillet overfor, idet vor Hovedstad nu kun

har en indirekte Forbindelse med Tidens og sikkerlig Fremtidens Sejlads paa den salte

So til Verdenshavet. Havn, Havn og Havn er de tre Ting, hvoraf vor Hovedstad har været

afhængig i de nævnte 700 Aar. Men

1111

har Skibsbygningen ved Dampens og Jern-

byggeriets Indflydelse sprængt den gamle Ramme og stiller ny Fordringer, som over

stiger Øresundets Evne, idet den Kalkstensbarre, som ligger tværs over Sundet mellem

Amager og Skaane, mangler 5 Meter i den af Tidens Skibsbygning udkrævede Dybde.

Sundet er derved blevet skaaret over til to F jorde: en nordfra fra Kattegat og en sydfra

fra Østersø, adskilte ved Barren, over hvilken kun mindre Skibe kan passere. Derfor

spørges rettelig: Hvor gaar Vejen. Skal vi samle vore Kræfter og gengive Sundet dets

gamle Stilling ved Gravning, eller skal vi søge et nyt mere direkte Tilknytningspunkt

til den internationale Sejlads?

Saa meget for Søfarten, af hvilken vore andre Hovedstadselementer er afhængige.

Men lad os tro, at Hovedstaden vælger at beholde eller udvikle en direkte Forbindelse

med det sortladne Hav; saa kommer Turen til de andre Byplanelementers Udvikling

med Fremtidens sandsynlige Krav for Øje. Færdsclsud viklingen har sal Jernbanerne til

bage paa el lavere Standpunkt, idet de alle er anlagt som Lokalhaner. Der vil nu blive

stillet Krav til gennemgaaende Transitlinier, byggede efter Kravet

0111

den lige

den

korteste — Vej mellem to Færdselscentrc af national Betydning. Vi er heller ikke uden

Ansvar til den internationale Kultur og Transportation baade med Hensyn til I ransit

og til passende Markedslempelser. Torvesystemet er her som i andre Storbyer i en for

vansket og fragmentarisk Skikkelse og vil kræve betydelige Nyanlæg baade i Retning

a f Torvepladser, Prøveudstillinger og Varebors og maa bringes i intim forbindelse med

Havn og Jernbane, samt Auktionslempelser. Pladsmangel og tusind Aars Kævl mellem

Ry og Land har beskaaret og forvansket T rafikken.

Der er andre Opgaver for Byplanlæggeren, men de nævnte tre Hovedelementer maa

være Basis for de ønskede Synspunkter. Byplanarbejdet er — tor al bruge en sokratisk

Vending — »en overmaade vanskelig og indviklet Gerning, som mange vil docere, men

ingen vil la*re<; men at forme et Synspunkt for, hvad hundrede Aars l d \ik ling \il

kræve, er Profeti, som kun kan formes i almindelige l dtryk. Øresundets Sejlbarhed

maa genoprettesved Tilvejebringelse af et Gennemsejlingsløb, soni kan forene de dybe