67 / 94
Det er nødvendigt at gentage disse Selvfølgeligheder, fordi der tilsyneladende stadig
syndes paa dette Punkt, sidst ved den omdiskuterede Afgørelse a f Havne-og Brosporgs-
maalet, hvor man f. Eks. savnede en Redegørelse for Broernes Opland. En Under
søgelse af dette Spørgsmaal ligger dog lige for, saa snart der er Tale om at vælge Be
liggenhed for en ny Forbindelse (Bro eller Tunnel).
Udviklingen vil naturnødvendigt afhænge i meget høj Grad af de Beskatningsmetoder,
man vil anvende [direkte eller indirekte Skatter, Skat paa Indtægt eller Formue, Ejen
doms- eller Grundskatter, Ordningen af Erhvervsskatteforholdene (mellemkommunnl
Beskatning)]. Heraf vil det afhænge, om Folk vedvarende vil kunne linde et Skattely i
passende Afstand fra deres Arbejdsplads, ligesom det af Skattepolitikken vil afhamge,
om Grundene skal finde en forsvarlig, formaalstjenlig Anvendelse. I Skattepolitikken
kan man faa et storartet Middel til at fremme (eller fremtvinge, om man vil) de Be
byggelsesarter, man ønsker i de forskellige Bydele.
Under Bedømmelsen af Hovedstadens Fremtidsmuligheder vil man nødvendigvis
komme ind paa en Drøftelse af Industriens øg Erhvervenes Fremtidsudsigter, og da er
man straks inde paa Havnespørgsmaalet. Der skal skaffes Skibene bekvemme Forhold
og Returfragter. Her er det da fristende at efterlyse en Landsplanlægning af Ind-og Ud
førsel, et Samarbejde mellem Hovedstaden og Provinsens Havne, saa de forhaanden-
værende Havneanlæg kan udnyttes fuldt ud. I de senere Aar barden ene Havn efter
den anden foretaget Kæmpeudvidelser, hvis Nødvendighed ikke altid har været umiddel
bart indlysende.
Hvad Hovedstaden, Københavns-Egnens, Udvikling angaar, da falder det naturligt
at lage hver Bydel for sig. Her tænkes Hovedstaden delt — for Nemheds Skyld — i 3
Hoveddele, 1) Byen paa Sjællandssiden indenfor Voldene, 2) Amager, 3) Byen udenfor
Voldene paa Sjællandssiden.
Den gamle B y.
Naar Boligrestriktionerne ophæves, vil Affolkningen af denne Bydel
fortsættes i maaske endnu højere Grad end før Krigen. Der vil ikke komme mange nye
Lejligheder til, mens en Mængde Lejligheder vil blive inddraget til Forretningsbrug.
Da en Mængde Ejendomme er uegnet til Forretningsbrug, vil de blive ombygget. Med
den stigende Trafik vil Ulemperne ved Ladning og Losning langs Kantstenene vokse
(det er allerede galt i Kompagnistræde, Lille Kongensgade m. m.). Man bliver nødt til
at foretage sig noget. Antagelig vil det føre til en bedre Udnyttelse af Gaardene, muligt
et Samarbejde mellem Naboer om fælles Ind- og Udkørsclsporte, ligesom deri stor Ud
strækning vil blive Garagering og Parkering i Gaardene eller under Husene. Det er
ganske utænkeligt, at det Offentlige fremdeles uden at kræve en Afgift af de Parkerende
skal kunne løse Parkenngsspørgsmaalet med de Krav, der i Øjeblikket stilles al Bi
listerne (de vil holde fra tidlig Morgen til sen Aften). Her vil det private In itiativ faa en
smuk Opgave, som det vil løse.
Ved de Gadegennembrud og Bygningsforandringer, der vil komme, maa man passe
paa, at man ikke driver Bygningsfredningsforgudelsen for vidt. Der vil kunne vises tal
rige Eksempler paa, at man ikke har megen Glæde af det enkelte Hus, man maa bevare
Helheden (herunder Gadehredde, Befæstelse o. s. v.), og saa bliver det Museum og bør
henvises til >Den gamle Købstad« ell. lign.
Amager.
Havnespørgsmaalet, Brospørgsmaalet og Spørgsmaalet om Amagers Anven
delse hører nøje sammen. Et Skridt i den rigtige Retning er det at anbringe \ irksom-
heder, der landtrafikmæssigt hviler i sig selv, paa Amager, d. v. s. \ irksomheder, som
bearbejder indførte Raavarer til Udførsel som færdige Varer. Men man maa passe paa
ikke at drive Kvarterdelingen for vidt, da Broerne og I ilkørselsgaderne da iaar en for
Dimensioneringen højst ugunstig Strømtrafik om Morgenen og om Aftenen.
f)l