66 / 94
Nabokommunerne.
Takket være den danske Byplanlovgivnings ubegribelige Mangel
fuldhed er Storkøbenhavns Udvikling h idtil sket efter en Planløshed, der vækker Fag
folks udelte Forfærdelse.
Et glædeligt Skridt mod en Bedring heraf er det i disse Dage nedsatte Fællesudvalg
fo ren Byplanlægning for København-Kgnen. De Opgaver, som her rejser sig, er saa
talrige og omfattende, at jeg paa denne Plads maa indskrænke mig til Ønsket om, at
Udvalget, hvori megen Sagkundskab og Lokalkendskab er repræsenteret, i de nærmeste
Aar maa føre nogle af disse vigtige Spørgsmaal frem mod en Løsning.
Arkitekt
CHARLES I. SCHOU :
Naar der spørges: »Efter hvilke Synspunkter
vil
Hovedstadens Udvikling foregaa
id e n næste Menneskealder?«, nødsages jeg til at ændre Spørgsmaalet til: »Efter
hvilke Synspunkter
burde
eller
skulde
Hovedstadens Udvikling foregaa i den næste
Menneskealder?« Det første Spørgsmaal lader sig nemlig ikke besvare, fordi det af-
hænger af Forhold, man intet ved oin; det andet lader sig derimod besvare under Hen
syn til de givne Tilstande og de Principer, man maa anse for mest frugtbare at bringe
til Anvendelse for at skabe den bedste By.
Efter de almindelige Tendenser, der gør sig gældende i den københavnske Byorga
nisme, maa en følgerigtig Udvikling føre til, hvad jeg kalder
centraliseret Decentrali
sation.
En Bypolitik, hvis Tanker er rettet imod Fremtiden, hor arbejde med denne
Organisationsform som Maal.
Det Princip, der skal være ledende i denne Nyorganisering af Byen lader sig vanske
ligt angive i Øjeblikket, eftersom Opgaven endnu kun har været Genstand for ringe
Interesse. Som paapeget af mig i en Kronik i »Nationaltidende«, er Problemet kommet
mere i Forgrunden, efter at det i Kommunalbestyrelsen bar va'ret drøftet, om man
hnrde optage en Forhandling om Indlemmelse af visse Omegnskommuner eller søge
en Forbindelse a f føderativ Art. 1 den Diskussion, der ganske sikkert vil følge, efter al
dette Spørgsmaal nu engang er rejst, vil det næppe kunne undgaas at komme ind paa
Drøftelser vedrørende
Principerne for den Bypolitik, der maa anlægges paa langt Sigt
for Københavns Vedkommende.
Langt mere end med Vedtagelsen af en ny Bro kommer
her Spørgsmaalet om Byens fremtidige Udseende til alvorlig Behandling; thi i den maa
saavel
økonomiske
som
socialpolitiske Betingelser
og
almindelige Kultnrhensijn
tages
under Betragtning.
Med disse faa Bemærkninger har jeg ikke villet undlade at følge Bedaktionens elsk
værdige Opfordring om en Udtalelse; men tillige villet pege paa
Hovedpunktet i det kø
benhavnske Byplanproblem.
Jeg mener, at man bør vente med detaljerede Udredninger
og specielle Domme paa Grundlag heraf, til det hele Problem har været Genstand for
mere saglig Behandling end hidtil, og tillige indtil man i offentlige Forsamlinger er
bleven nogenlunde klar over, hvad der indeholdes i Begrebet »Byplan«.
Ingeniør V.
M ALL ING :
Spørgsmaalet »efter hvilke Hovedretningslinier en Byplan for Hovedstadens Udvik
ling i de na*stc 50 Aar bor udarbejdes« kan næppe besvares i faa O rd , med et Slagord
ell. lign. Før Spørgsmaalet finder en god Løsning, maa man vide, hvad Hovedstaden
er, og om »ler er Udsigt til. at Hovedstaden vil udvikle sig i Fremtiden, og hvad der vil
loraarsage en Udvikling. Først da kan vi give et fornuftspræget Fremtidsprogram for
en formaalstjenlig Udvikling af Københavnsegnen. Gennem en saakaldt Bvplanunder-
sogelse faar man stillet Grundlaget op. Forudsætningerne for en virkelig ingeniørmæs
sig forsvarlig Løsning.
60