62 / 94
kommende foreslog jeg den i sin Tid nedenfor Bellahøj, og for Vesterbros Vedkom
mende udenfor Valby Fælled — udbygget i Stranden som Vandpark, saa Fælleden
indvandtes til Bebyggelse — og for Sønderbros Vedkommende ved Skydebanerne og
Kastrupfortet.
Da Folk søger hurtigst muligt udad, har Ringparker mindre Nytteværdi end grønne
Hadialveje, som knyttes til de lokale Parker, men da der fra Naturens — og M ilitær
væsenets — Haand langs Bygrænsen, Fæstningslinien, Frederiksbergs Nordgrænse og
Ringbanen ligger Arealer, der ikke egner sig for Bebyggelse, kan de udnyttes til Park-
strimler, som begrænser de forskellige Bydele.
Ved Planlæggelsen maa de vigtigste Spørgsmaal klares først, omtrent i den anførte
Rækkefølge, og derefter kommeren anden Række vigtige Detailler, Forbindelseslinierne
mellem de forskellige Bydele og Drabantbyer, disses Udformning med en Bykærne og
aftagende Bebyggelse udefter til en Ring af grønne Arealer, Sporvejsnettets Ordning og
Vejenes Profilering med langt større Differentiering end hidtil til større eller mindre
Bredder efter Vejenes Betydning. Endvidere Placering a f Bilparker, Fragtmands- og
Rutebilcentraler, Grønt- og Fisketorv m. m.
Der vil i Fremtiden blive stillet saa store Krav til frie Arealer og Grunde til offentlige
og private Virksomheder, der nødvendigvis maa ligge centralt, at enhver Virksomhed,
der paa nogen Maade kan flyttes udefter, efterhaanden bør flyttes. Grønttorvet, der i
Fremtiden hovedsagelig vil blive forsynet fra Sydvestog kun i ringere Grad fra Amager,
bør lægges i denne Retning i Nærhed af Bane og Kanal. Ogsaa Fisketorvet kan ligge
ved Godsbanen, naar Baadene har Sænkemast, saa de ikke fordrer Brooplukning. Det
nuværende Grønttorv vil tiltrænges til Rutebiler, Fragtmandscentral og Bilparkering,
og paa Banegaardsterramet bør i Tide reserveres rummelig Plads til Parkering, Spor
vejscentral etc. E t stort samlet Museumsanlæg kunde være lagt mellem Lyngbymuseet
og Dyrehaven langs Skovbæltet, og Universitetsbyen, Højskoler og Hospitaler bør søge
deres Fremtidsplads ved denne grønne Ring. 1 den tætbyggede indre By fordres langt
snarere Udluftning og Nedrivning end nye Bebyggelser.
Ved Bebyggelser langs Kalvebodstrand vil det være økonomisk og smukt, som under
lignende Forhold andre Steder, at lade Gader og Kanaler veksle, saa en Slags Have
huse mod Kanalerne faar Adgang gennem Gadehusene.
Kolonihaver, V illaer og Etagehuse bør ikke saa hurtigt og uøkonomisk fortrænge
hinanden. Hvis man — i et til Villaer beregnet Kvarter — straks forøger Bebyggelses-
tætheden til det dobbelte ved Opførelse af Rækkehuse og udelader hveranden Gade, kan
Arealerne her benyttes til Kolonihaver eller ekstra Have for Rækkehusene, til Grund
værdistigningen efter en Aarrække tvinger stærkere Udnyttelse frem , og der mellem
de gamle Rækkehuse bygges nye eller højere Etagehuse langs større Gader.
For al kunne forme en Byplan paa den smukkeste, mest praktiske og økonomiske
Maade behøves imidlertid en anden Byggelov end den forældede, ulogiske og skema
tiske, der nu findes og virker som en direkte H indring ved Planlæggelsen.
Den bør give faste Grænser for Grundenes Udnyttelsesprocent og Lyskravet til Be
boelsesrum, men det hør overlades til Arkitekten at vælge Udnyttelsesmaaden, hvor
Byplanlæggeren ikke har bestemt de forskellige Bebyggelsers arkitektoniske Karakter
ved Servitutter.
Hvad jeg her har nævnt, er ikke nyt. I Hovedsagen har jeg fremsat det for 20 Aar
siden, uden at det syntes at vække Interesse. Da nogle a f Tankerne senere er optaget
af andre, og Interessen for Byplanlægningen er vokset stærkt siden da — takket være
yngre energiske Arkitekters Arbejde — kan nogle a f »Forskønnelsen«s Læsere maa-
ske alligevel linde et eller andet heri, der kan interessere dem. At de afgørende Myn-
»ti