Vande Nord og Syd for Byen. Jernbanernes gennemgaaende Trafik maa skilles nd fra
Lokaltrafikken, og Markedsforholdene maa ordnes saaledes, at alle Led af Omsætningen
lettes. Intet Færdselssporgsmaal af Betydning: Havn eller Jernbane, Bro eller Tunnel,
kan gives en holdbar Ordning, uden at dets Forhold til de her nævnte tre Retninger er
grundigt undersøgt og dokumenteret.
Forholdene er imidlertid vanskelige, fordi Kravene er forholdsvis ny og en Følge af
Byplanlægningen som international Kulturretning. Og skønt denne er et Fremskridt i
civics, som enhver oplyst Borger bør have Forstaaelse af, saa gøres Retningen dog be
standig mere upopuker ved Foredrag og Offentliggørelse af fantastiske Diagrammer og
statistiske Tabeller, som kun tilhører Laboratoriet. Og hvad Smagssporgsmaalene an-
gaar, da er disse selvfølgelig subjektive til de tekniske Krav, men underforstaaede som
harmoniske Arhejdsnodvendigheder.
Den gamle By er et Studium, den nyeet Problem, som man kun maa nærme sig med
Respekt og Sympati.
Afdel ingsi ngeniør
OLA F Ft)HCH IIA MM F l i :
Gadegennembrydninger.
Færdselsproblemerne i det gamle København synes ikke at
forme sig saa faretruende som i mange andre Storbyer. Gennembrydninger og Gade-
udvidelser vil dog sikkert stadig vise sig nødvendige, og nærmest forestaaende i saa Hen
seende er som bekendt Udvidelsen a f Torvegade og Gothersgade. Gennembrydningen
og Saneringen af Holmensgade-Kvarteret vil formentlig herefter ikke lade længe vente
paa sig, hvorefter en god Færdselslinie vil foreligge bl. a. til Aflastning af Kobmager-
gade. I naturlig Sammenhæng med de nævnte nye Gadelinier falder den i disse Dage
vedtagne Gennemhrydning, hvorved Kronprinsessegade føres igennem til Ny Kronprin
sessegade. Det nye Gadeanlæg vil være fuldført inden 1932, hvorefter den vigtigste Stræk
ning a fen nv Færdselsaare mod Østerbro Station vil være i Orden.
Vanskeligst ligger Forholdene i den ældste Bydel mellem Købmagergade og Vestcr-
voldgade, hvis smalle, forvirrede Gadenet vanskeligt lader sig forbedre. Det vil være na
turligt her at afvente Virkningen af Indførelsen af eensrettet Færdsel.
Forbedring a f Forstadstrafikken.
En god Aflastning af den gamle Bykerne opnaas ved
at lede Forstædernes gennemgaaende T rafik udenom, og herfor foreligger udmærkede
Betingelser. Kn væsentlig Del af Amagertrafikken vil f. Eks.over Langebro kunne ledes
udenom den gamle Bv og frem til nogle af Byens hedste Færdselsgader, men en Betin
gelse herfor er, at den smalle, overtrafikerede Bro saaledes som nu vedtaget erstattes af
en ny Bro af tidssvarende Bredde. Et tidssvarende Led i en Hovedaare var Langebro
med sin 8 m brede Kørebane end ikke paa det Tidspunkt, den blev bygget, hvor Hoved
gadernes almindelige Kørehanebredde var 11,3 m ; og i Betragtning heraf og af de sidste
Aaringers kolossale Trafikstigning, kan det ikke undre, at Broen nu efter 25 Aars For
løb er fuldstændig forældet. De mod Byen førende Gader er paa begge Sider af rigelig
Bredde, saa at denne Hovedfærdselsaare efter Broens Ombygning kan komme i fuldt
tidssvarende Stand.
Forbedring af denne vigtige Forstadsforbindelse er iovrigtet naturligt Led i desenere
Aars Bestræbelser for en Modernisering af de mod Forstæder og Omegn førende Hoved
gader. i hvilken Henseende der ved Omprofilering a f Østerbrogade, Frederiksborgvej,
Frederikssundsvej og GI. Kogevej allerede er ydet en betydelig Indsats, der de nærmeste
Aar vil blive fortsat, b l.a . ved Valby Langgades Regulering og Lyngbyvejs Udvidelse til
42 m Bredde — forhaabentlig i Forbindelse med Anlæg af Baneviadukt.
Den nge l.angebro.
De store Gadereguleringer fortramger selvfølgelig paa sine Steder
de mere idylliske gamle Gadebilleder. Tidens Færdsel knever sin Ret. Mindre forstaae-
5 8