68 / 94
Sjwllnndssiden udenfor Voldene.
Her er Hovedspørgsmaalet, om Hovedstaden skal ud
vikle sig (il en stor tæt Bebyggelse, eller om man ved den fortsatte Udvidelse skal sørge
Ibr at faa Bebyggelsen formet efter Planetsystemet. Begge Bebyggelsesformer har deres
Fordele og Mangler, saa Spørgsmaalet linder ikke sin Afgørelse paa et Øjeblik. Det er
ikke usandsynligt, at der allerede i disse Aar foregaar en Udvikling hen imod Planet
byen, idet det synes, som
0111
der er ved at opstaa underordnede Centrer med Banker
og efter Forholdene ret store Butikker. Nu kan Damerne godt købe deres Hat, Strømper
og Handsker og undertiden en Kjole paa Østerbrogade ved Trianglen eller i Hellerup
ved Takstgrænsen, det var utænkeligt for blot faa Aar siden, da skulde de ind paa
Strøget. Nu kan man tænke sig at gaa i Biografen i de store luftige Teatre ved Østerbro
gade o. s. v.
Meget tyder hen paa, at en forsvarlig Løsning af Færdselsspørgsmaalet kun naas gen
nem en Bebyggelse efter Planetbysystemet med et Net af brede, ubebyggede Hovedveje.
Bebyggelsen maa væk fra Hovedvejene, Hovedvejene er at ligne med Jernbanestræk
ninger, og paa dem lader man jo Sidesporene udgaa alene fra Stationerne, man kan
ikke have det anderledes.
Det skal sluttelig anføres, at det er en absolut Nødvendighed foren forstandig Udvik
ling af Hovedstaden, at der kommer et virkeligt Samarbejde i Stand mellem Kommu
nerne, saa de er villige til at yde Ofre for det fælles bedste, for Egnen som Helhed. 1
dette Forhold bor Kommunalpolitikkernes Idealisme være fremherskende fremfor deres
»kommunalegoistiske« Forretningssans.
Fliv. Borgmester //. C.
V. M Ø LLER :
Naar Havneautoriteterne nu bar vedtaget, at Havnens fremtidige Udvikling — særlig
under Hensyn til Industriens Vækst — skal gaa i sydlig Retning, maa Grunden vel nær-(
mest søges i de store Havneanlæg, som allerede nu findes Svd for Langebro, hvor man
paa Sjællandsiden efterhaanden ergaaet til langt større Dybder(ca. 7
,5
m) end oprinde
lig forudsat (5m )a f Hensyn til Kalkbundens Beliggenhed, ligesom man ogsaa paa Amager
siden har foretaget betydelige Udvidelser mod Syd for at indvinde et stort Landareal til
»Østasiatisk Kompagni« til Trods for Anbringelse a f Kajinure paa og Uddybning i den
hanrde Kalkbund, og teknisk set maa det vel siges, at der ikke ligger nogen stor Fristelse
til at gaa videre, og man har da ogsaa bestemt sig til ikke at indskære Bassiner paa
Amagersiden.
Det er da ogsaa at antage, at man gennem lange T ider vil have tilfredsstillet Indu
striens Trang til Arealer med Vandfront ved at færdiggøre de Anlæg, som ligger Nord
for Spærreda-mningen i Kalvebod Strand, hvorved der ikke vil tilføres de to Broer over
Havnen nogen nævneværdig Forøgelse hverken a f Landfærdselen eller Gennemsej
lingen.
En yderligere Forøgelse af Havneanlæget i sydlig Retning, saaledes som af Havne-
bygmesteren projekteret til Havnens nuværende Sydgrænse eller som af den tidligere
Stadsingeniør foreslaaet omtrent helt ned til Avedørepynten, vil selvfølgelig genrejse den
gamle Tanke om Tilvejebringelse af et Sydløb ned til Køge Bugt, og her er Situationen
da denne — efter de stedfundne Boringer — , at med den valgte, gunstige Beliggenhed
af dette Sejlløb vil man uden i overvejende Grad at komme ned i Kalkbunden kunne
uddybe eller udgrave til en Dybde a f 7 m. Men saa rejser det Spørgsraaal sig, om denne
Dybde, der a f Hensyn til de store Udgifter foreslaas tilvejebragt i liere Rater (først til
5,5 m) er tilstrækkelig til at opnaa den tilsigtede Frekvens med Østersøen og Kieler-
kanalen. som nu er udelukket ved Drogdens S m Vanddybde. Øg skal man gaa videre
med Sydløbets t dgravning, skal denne paa en (> a 7 km lang Strækning foretages gen-
f>‘2