51 / 94
E FT ER HVILKE PRINCIPPER VIL HOVEDSTADENS
UDVIKLING FOREGAA I DEN NÆSTE
MENNESKEALDER?
H
a v n e b e s t y r e l s e n
og Københavns Kommunalbestyrelse har vedtaget An læget af
en Højbro — eller Halvhøjbro om man vil, i hvert Fald en Bro ude a f Niveau
med de tilstødende Gader — til Afløsning af den nuværende Langehro. Spørgsmaalet
om, hvorvidt Anlæget af en saadan Bro f. T . er paakrævet, .): om Færdselsvanskelig*
hederne er saa store, at Anlæget af den nye Bro er den eneste Mulighed til at afhjadpe
Vanskelighederne, har været drøftet af Offentligheden de seneste Dage, og det turde vel
være indrømmet, at det ikke vil kunne siges at være umiddelbart indlysende, at det er
nødvendigt paa nærværende Tidspunkt at ofre over 0 Millioner Kroner, dersom den
nye Bro ikke paa fyldestgørende Maade løser det dobbelte Færdselsproblem, dels Færd
selen mellem Havnens forskellige Led, dels Færdselen mellem København og Amager.
Og dersom det vil vise sig, at man ved Anvendelsen af en langt ringere Bekostning,
ikke Vs M illion Kroner, ved at gøre de nuværende Broer bredere, vilde kunne hjadpe
sig endnu en lang Aarrække, vilde der være al Grund til at benytte Tiden til at komme
til Klarhed over den rigtige Løsning af Problemet. En Forøgelse af de nuværende Bro
ers Bredde, saa de fik liere Færdselsbaner, vil naturligvis ikke formindske Gennemsej
lingernes Antal, men ganske uanset, at man sikkert kunde opnaa adskillig Lettelse ved
Indførelse af Spærretimer paa de Tider af Dagen — Morgen og Eftermiddag , da Land-
trafiken kulm inerer, vil en Forøgelse a f Brobredden kunne tjene til, i kortere Tid end
det nu kan være Tilfældet, at faa Broerne frigjort forden ved Brooplukningen standsede
T ra fik .
Sagen er i Øjeblikket Genstand for Overvejelser i Ministeriet for offentlige Arbejder,
men hvad Resultatet bliver a f disse Overvejelser, kendes ikke, medens dette skrives.
Hvad enten det nu bliver en Halvhøjbro — som den vedtagne — eller en Tunnel
eller en Højbro i dette Ord alleregentligste Betydning, er det ganske klart, at dette nye
Byelement paa afgørende Maade vil komme til at bevirke indgribende Ændringer i de
tilvante Gadebilleder.
Men ogsaa andetsteds end ved Havnen vil Hovedstadens Udvikling komme til at
sætte sit Præg paa Byen. De smalle Gader kan ikke optage den stadig voksende Tra fik ,
og det kniber som bekendt allerede nu i højeste Grad med al finde tilstrækkelig Parke
ringsplads til Automobiler. A n k e r K ir k e b y bar fornylig i nogle Bladartikler rejst
Kravet: »Bryd Gader igen nem I< Nu er denne Løsning vel nok lettere gennemførlig paa
Papiret end i Virkeligheden, og i hvert Fald f. T . vil en saadan Plan ikke have videre
Udsigt til at gennemføres, simpelthen af Mangel paa Penge. Imidlertid kommer der vel
Opgangstider igen, og da maa vi sikkert ogsaa regne med, at vi ikke kommer udenom
Problemet.
Sagens Løsning er vanskelig, men naturligvis ikke umulig. I første Hække er det et
Spørgsmaal om Penge, men dernæst — eller rettere paa Hække med Pengene — kom
mer den æstetiske Side af Sagen, og det er den, der interesserer mest paa dette Sted.
En saadan Omkalfatring gaar jo ikke sporløst af, den vil tværtimod paa aldeles af
gørende Maade sa*tte sit Pra*g paa Byen. Andetsteds i dette Nummer af I idsskriftet er
i korte Træk gjort Hede for den Udvikling, Paris har gcnncmgaaet i sidste Halvdel af
det nittende Aarhundrede. Denne Udvikling er foregaaet - og forcgaar den Dag i Dag
— efter den af Baron
H
a u s s m a n n
udarbejdede Plan og afgiver et fuldgyldigt Eksempel
paa Nødvendigheden af, at saadanne Byreguleringer sker efter en forud lagt Plan, ikke
FORSKØNNELSEN. XVIII. AARG. 1M8. Nr. 6.