194 / 359
1 7 9 2
Alder af ‘20 Afar, vilde hendes og mine Velyndere sam t det
hele højtærede Publikum modtage m it Hjertes ærbødige og
vemodsfulde Taksigelse for den hende beviste Yndest som
Kunstnerinde. Med Lyst dyrkede hun svage T alen te r og
fan dt Opmuntringer til Flid i overbærende Godhed og be
lønnende Bifald. Mange Ædles kærlige Omsorg i denne lien
des sidste Lidelsers Tid forvisser mig ydermere om, at man
gerne vilde have set hende længere. Saadan Deltagelse er
m it saarede H jertes Lindring — og — O! — at ogsaa alle
GodesBifald og Kærlighed m a a tte ledsage mig indtil G raven“.
Bournonville døde paa Fredensborg Slot d. n /i 1843, 83
Aar gi. Dér havde Frederik VI tilsta ae t ham den Fribolig,
som var i den royalistiske Families Besiddelse i næsten
100 Aar, indtil Frøken Charlotte Bournonville døde i 1011.
1 7 9 4
fik
Lars Poulsen
fast Ansættelse.
Han bl ev 10 Aar gi. Elev af Galeotti og uddannedes til en
kæk og udholdende Danser, som i 1798, 22 Aar gi., kunde
sæ tte den efterstræ b te Betegnelse „Solo“ foran sin Stil
lingsangivelse. Men Lars Poulsen manglede mimiske Evner
og gjorde derfor ikke, trods sin tekniske Kunnen, noget
varigt Indtryk paa Tilskuerne. Men han var i sin lange
Periode B alletten en n y ttig Mand, som ikke efter sin Af
sked i Juli 1823 fik noget langt Otium, idet han allerede
døde Aaret efter, d. 25/io 1824, 47 Aar gi. Han var første
Gang gift med Skuespillerinden M a r e n P o u l s e n f. Kragh,
1788- 1804, og Danserinden A n n e P o u l s e n , som afgik
Juli 1832, var hans Datter.
1 7 9 8
blev
Poul Erik Funck
Elev ved Dansen.
Det blev Solodanser Poul Funcks ublide Skæbne sammen
med Solodanser L a r c h e r a t repræ sentere den døde Tid i
Ballettens Historie, Perioden mellem Galeotti og August
Bournonville. Dog, Funcks Kompositioner af Dansene i
„Elverhøj“ benyttes endnu. Han var gift med Sangerinden
W i 1h e 1m i n e R o s i n e F u n c k f. L o f f 1e r , og Børnene synes
a t have arvet Faderens Anlæg for Dans: W i l h e l m E r i k
f. 20/i:> 1824, naaede at blive Solodanser, men forlod pludse
lig sin Stilling og rejste til Amerika i Marts 1862. Datteren,
P a u l i n e F u n c k , f. n A 1826, debuterede ikke uden Held
i 1848 og var i nogle Aar en for sin Skønhed yn d et Dan
serinde, men hendes Navn er dog særlig kendt, fordi hun
blev Kammerherre F a l l o s e n s første Hustru; hun døde 7/s
.1870. Den yngste af Poul Funcks Børn, V a l d e m a r T h e
o d o r , f.
81
/1
1820, var Elev ved Skuespillet, men døde
allerede i Oktbr. 1864.
1 7 9 9
blev
Hans Carl Jørgen Fredstrup d.
æ. Elev p a a Balletsko
len.
Han var født d. 8/a 1784 og virkede i over 50 Aar ved
T heatret, p a a Scenen som père noble i Bournonvilles B al
letter, bag Kulisserne som en paapasselig Regissør. Da
h an døde d. 28A 1859 var han V eteranen fra Galeottis Tid.
Fredstrup havde ikke m indre end syv Børn ved Balletten
— et enestaaende Tilfælde; deres Navne var: Josephine,
Julie, Agnes, Nanna, Hother, men kun de to yngste, P é
t r i n e og A x e l, fik Navn som Dansere.
1 8 0 0
blev
Hans Jørgen Weyle
udnævnt til Solodanser.
Navnet synes at tyde paa, a t han stammede fra Jylland,
i hvert Fald var h an en af de første indfødte Koreografer,
der gjorde Lykke som komisk Danser. Dertil berømmes
Weyle for sin Evne til at foretage dristige Spring. Han
døde d. Ws 1820. Hans Børn var: Kgl. Kapelmusikus Weyle;
Figu rant Carl Weyle, som blev ansat 1821 og døde d.
i8h
1853, sam t Danserinden C h a r l o t t e A m a l i e W e y l e ,
f. 2i/9 1800. Hun blev u ddannet af L aurent d. y. og Bour
nonville d. æ. og havde en høj, ra n k og smukt bygget F i
gur og et udtry ksfu ld t Ansigt. Charlotte Weyle gjorde ikke
alene Lykke ved sin Dans, men havde ogsaa Evner for m i
misk Fremstilling. 1819 blev hun Solodanserinde, 1823 gif
tede hun sig med den velhavende Skuespiller J. D. B a u e r
(jvfr. Pag. 125), med hvem hun om trent sam tidig forlod Sce
nen i .1838. Charlotte Bauer døde 18/3 1882.
1 8 0 5 ,
Maj, debuterede
Jfr. Augusta Laurwald,
senere
Fru Saabye.
Hun havde en høj, velskabt og plastisk Skikkelse og et
smukt, udtryksfuldt Ansigt. Endskønt hun aldrig tilegnede
sig en frem ragende Teknik, gjorde hu n altid ved sine h e r
lige ydre Egenskaber stor Virkning og var næsten bleven
uundværlig for T heatret, da hun i 1810 kort e fter sin Ud
nævnelse til Solodanserinde paa Grund af sit Ægteskab
med Grosserer, Generalkrigskommissær S a a b y e indgav sin
Afskedsbegæring. Hun stod i sin korte Glansperiode højt
i Frederik den VIPs Moders, Prinsesse C h a r l o t t e F r e d e
ri kk es Gunst og bar som Gave fra Prinsessen en Guld
laede, hvor to Hænder mødtes, — et Symbol paa deres Ven
skab. Grosserer Saabyes rige Hus paa Kongens Nytorv stod
aab ent for T h eatrets frem ragende Kunstnere; Generalkrigs
kommissæren var en af dets mest ivrige Beskyttere, og fra
sine Rejser sendte han Direktionen Partitu rer, nye Skuespil,
Brochurer, Modeller o. s. v., hvorfor han som T ak modtog et
livsvarigt Adgangskort til Hofparkettet. Fru Saabye døde
"A 1850, c. 60 Aar gi.
1 8 0 6
blev
Jfr. Karen Børresen,
senere
Mad. Janssen,
fast ansat.
Denne Pige fra Nyboder var ingen udpræget Skønhed,
men ejede som Danserinde i særlig Grad Lethed, Smidig
hed og Sikkerhed og var navnlig yndet i seriøse Ballet-
1 8 0 6
ter. Hun havde vundet sig en smuk Stilling, da h u n paa
Grund af Æ g tesk ab med en kgl. Embedsmand, forlod
T h e a tre t i 1810, men e fter to Aars Forløb blev h u n a tte r
ansat, endog som Solodanserinde, og var B a lle tten til
stor N ytte i den følgende Menneskealder. M a d . Gi n e t t i s
Gæsteoptræden bragte hendes Kunst Fornyelse; Madame
var den første Danserinde, som vak te Opsigt i Kjøbenhavn
ved sin Evne til at bevæge sig paa Taaspidserne og udføre
svære Pirouetter, og Mad. Janssen levede i de følgende Sæ-
soner højt paa de tekniske E rfaringer, hun havde gjort
under G inettiperioden i F o ra a re t 1817. Hun tog Afsked i
Juni 1825 og døde som Enke efter Kommandør T. J. L i i t -
k e n d. "Vn 1863, 76 Aar gi.
Hendes E fterkomm ere i Æ g te sk a b e t med K ammerraad
J a n s s e n er Forfatteren B ø r g e J a n S s e n og Maleren
L u pi a u J a n s s e n .
1 8 1 1
blev
Pierre Joseph Larcher
Elev ved Dansen.
Det hed sig mellem K jøbenhavnerne, a t han egentlig var
født Kjær, og siden gav hans berøm te Elev, Fru Heiberg, An
tagelsen ny Næring, da hun i Livserindringerne skrev, at han
havde h e n te t sig et ny t Navn i Paris. Ikk e destomindre
var Larchers franske A fstamning ligesaa ægte som Bour
nonvilles. Hans Fader, en fransk Haandvæ rker, em igrerede
under Revolutionen til Danmark, hvor en Bombe dræbte
ham i 1807 under Belejringen af Kjøbenhavn. Dér fødtes
Sønnen, Pierre Joseph Larcher, d. 2H/ia 1801. 1 Bournonville
d. æ.’s Skole udvikledes han til en Danser med stor E la sti
citet i sine Spring og Bevægelser, hvorfor han blev m eget
yndet for sin lette og nydelige Udførelse af de saakaldte
D em ik arak ter-P artier; en Støtte havde han i sin smukke,
lille Skikkelse, en Mangel i sit udtryksløse Ansigt. 1823
blev L archer Solodanser og var Balletm ester i Aarene før
Bournonville overtog Posten i 1829.
Det blev Larchers
ublide Skæbne a t være om trent jævnald rend e med den
unge Mester, der ikke var ham synderlig overlegen som
Danser, men desto mere som Skribent. Bournonville var
usentim ental som Konkurrent, men det skal siges til L archers
Ære, at han alligevel forstod a t hævde sin smukke Stilling,
der ogsaa om fattede Danselæ rerembedet for de augusten-
borgske Prinser, ligetil sin Død d. 16/e 1847. Han var gift
med Skuespillerinden F r e d e r i k k e N i c o l i n e L a r c h e r f.
L a n g e , og hans D a tte r er fhv. kgl. Skuespillerinde Fru A d
m i r a l i n d e J a c o b s o n , der endnu lever.
—
Johan Adolph Frederik Stramboe
Elev ved Balletskolen.
Han var en u dmæ rk et Frem stiller af komiske Figurer,
„maaske den fortrinligste i sit Fag, jeg nogensinde har
truffet p a a “, skriver Bournonville. Der var Jovialitet og
Lune udbredt over hans livlige, run d e Ansigt og trinde F i
gur, saasnart han viste sig, kom Tilskuerne i godt Humør.
De komiske Figurer er ikke Hovedroller i Bournonvilles
Balletter, men mangen en Bagatel gjorde Stramboe til en
stor Rolle ved sit Lune og ved sin originale Personlighed.
Han døde som sindssyg d. 25A 1850, 49 Aar gi., faa Maane-
der e fter sin Afsked. Han var Fader til Edvard Stramboe
og til Fru Stillmann.
1 8 1 3
7io o p traad te
August Bournonville
første Gang, 8 Aar gi.,
i B alletten „ L a g erth a“.
Han fødtes i Kjøbenhavn d. 2IA 1805 i sin Faders, A n -
t o i n e B o u r n o n v i l l e s andet Æg teskab og røbede alle
rede som Barn umiskendelige sceniske Anlaig. Han fik en
flersidig Undervisning af Datidens betydelige Kunstnere,
baade i dramatisk, sanglig, koreografisk og musikalsk R et
ning og viste sig saa perfektibel, at man ikke vidste, hvil
ken Bane han burde vælge. Da han havde b eslu ttet a t vie
sit Liv til Dansekunsten, fik h an efter Faderens Undervis
ning yderligere Uddannelse hos berøm te Mestre i Paris og
havde i nogle Aar Ansættelse ved Operaen dér, indtil han
i 1829 overtog Balletmesterposten i sin Fødeby. Dermed
var han b evaret for den danske Scene.
August Bournonville, der aldrig satte sit Lys under en
Skæppe, karak terisered e sig selv som Danser i disse Sæ tn in
ger: „Jeg dansede med mandigt Liv, m it Lune og min
Energi h ar paa alle T h e a tre gjort det samme Indtryk. Jeg
stem te Tilskuerne til Glæde, og inden de beundrede mig,
m aa tte de holde af m ig“. Tre Gange fornyede h an Genren
af sin Virtuositet, og hver Gang var det e fter nye Øvelser
i Paris hos den berømte V e s t r i s . Men hvor dygtig en
Danser Bournonville end blev, og hvor ivrigt h an stræbte
i sin Kunst a t være p aa Højde med det Ypperste i Tiden,
saa er det dog udelukkende hans T alen t som Skribent, der
bragte hans Navn Udødeligheden. I kort Begreb kan For
skellen mellem ham og hans Forgænger udtryk k es saaledes:
Galeotti fan d t et D ram a og ballettiserede det, men Bour
nonville komponerede med Oprindelighed en Dans og d ra
matiserede den. Hans Betydning som B alletdigter behover
ikke næ rmere at paavises, fordi hans Værker lever den
Dag i Dag og ses i højere Grad end Holberg og Oehlen-
schlager af Nationens Flertal. T h e a tre t har opført 52 af
hans Arbejder, hvoraf de ti var store Divertissementer.
Indtil 100-Aarsdagen i 1905 var hans Væ rker opført 3166
Gange, d eraf var „Fjernt fra D a nm a rk “, „Napoli“ og „Val
d em a r“ hver spillet over 200 Gange. Men er Bournonville
stadig B allettens Alfa og Omega, saa er den Tid nu inde,
hvori kunstnerisk Fornyelse vilde være gavnlig for P ersona
let og glædeligt for Publikum . Der er siden hans Dage
192