197 / 359
1 8 2 3
skrive en Bog til hendes Ære. Det burde deri fremhæves,
at selv om hendes Ærgerrighed var for stor til vore
smaa f orhold, saa var Bournonvilles Handlemaade overfor
hende in te t m indre end skammelig. Hun har selv i et Brev
fra 1897 skildret den saaledes: „Mine elskede Forældre
1 8 2 9
P aa sine gamle Dage levede Lucile Grahn helst i B arn
domsminderne. Kjøbenhavn syntes hende i Fantasien en
Eventyrby af Skønhed og Ynde. Legemlig Skrøbelighed h in
drede hende i at gense sin Fødeby efter mere end et halvt-
Hundrede Aars Forløb.
1 8 2 9
ofrede alt for at jævne min Fremtidsvej, ja, de n a tte n
sultede for at lægge alle de kostbare Gaver, Sølv —, The-
og Kaffekander og dito Frugtskaale for Familien Bournon
villes Fødder, og da jeg voksede til, blev min Taknemme-
lighed mig af krævet paa en anden, langt værre Vis. Meste
ren kaldte d ette sine „Bizarrerier“.
1 8 3 0
blev
Georg Nicolai Broderscn
Elev ved Balletskolen.
Som udøvende Kunstner indtog Brodersen en beskeden
Plads, men som Lærer var hans Virksomhed baade om fat
tende og fortjenstfuld — ikke alene indenfor Theatrets
Mure, men ogsaa paa Søofficersskolen, og hans Privatunder
visning var i mange Aar meget søgt. Selv havde han
195