S_FørOgNu

g aaet i Skole hos Bournonville, som i 1865 skrev om ham:

„Det er mig en særegen Tilfredsstillelse hos denne min

Discipel og brave Ven at genkende den Stræben, der i saa

mange Aar har besjælet og endnu opliver mig for det Ædle

og Skønne i K u n sten “. Brodersen endte som K ammerraad

og Ridder af Dbg. d.

1908, 88 Aar gi.

1 8 3 4

23/ø debuterede

Johan Ferdinand Hoppe

i „Den Stumme i

P ortici“. Solodanser 1838.

Hoppe udmærkede sig allerede som purung ved sin store

koreografiske Færdighed, sin E lasticitet og Elegance i alle

Bevægelser. Men desværre var hans harmonisk byggede

Legeme for lille, han kunde derfor ikke blive Helten og

Elskeren, men m aa tte nøjes med a t dyrke den lette, gra-

tiøse Genre, og indenfor dette Omraade udfoldede han

baade Friskhed og Kraft, der ogsaa paa Udlandets Scener

skaffede ham Anerkendelse. Som Mimiker var han ikke

betydelig, det er som D em ik arakterd anser og Lærer, at

hans Navn har sin smukke Plads i vor Ballets Historie.

Han dansede sidste Gang

10h

1866 og døde under sin gamle

Dansekammerats, Fru Heibergs, Jordefærd i Frue Kirke d.

27/i

1890, 75 Aar gi.

1 8 3 6

Juni blev

Frederik Ferdinand Hoppensach

fast ansat.

Han var Søn af en P a ry km ag er og Broder til T h eatrets

Frisør og Sminkør, J. H. Hoppensach, en uovertruffen Mester

i sit Fag, hvem Skuespillerne i den litteræ re Guldalder

skyldte T ak for m angen fortrinlig Idé og Hjælp ved M a

skernes Udførelse. Ferdinand Hoppensach fik som Barn U n

dervisning af Bournonville paa Balletskolen og blev ligesom

sin Broder en Maskens Kunstner, omend paa en anden Maade.

Som egentlig Danser fik han ingen Betydning og naaede a l

drig at blive Solodanser, men desto vigtigere var hans V irk

somhed som Mimiker. P a a d ette Omraade brød han igennem

i 1842, da h an med Mesterskab mimisk udførte et R ecitativ

som Gadesangeren i „Napoli“, og fra den Tid anvendte

Bournonville ham med stort Held i næ sten alle sine Kom

positioner. Hoppensachs P a rtie r var i Reglen smaa, men

han udførte dem altid med Smag, O riginalitet og Lune.

Den

1876 optraadte h an sidste Gang som en Kjøben-

lmvner i „Livjægerne p aa Am ager“, tog Afsked i Decbr.

s. A. og døde 17/o 1878. Han var født

1817.

— 3/n optraadte

Ludvig Harald Gade

første Gang.

I sin mere end 50aarige Virksomhed var Ludvig Gade

næsten altid Mim iker i første Række, og Bournonville

forsømte ikke at bygge paa hans personlige Talent. Gades

Fag var hovedsagelig de stæ rk t m arkerede K arakterer, som

f. Eks. Svend Eriksøn i „V aldemar“, B anditen i „Blomster

fe sten “ og — sidst, men ikke m indst — den med fuld

kommen Kunst udførte Bjørn i „V alky rien “. Som Ballet-

dirigent var Gade Bournonvilles Efterfølger, og i sine

„Erindringer“ giver Mesteren ham det Vidnesbyrd, „at det

skyldes hans Smag og Omhu. at B alletterne endnu bevare

en vis Grad af Friskhed og Interesse“. Gade døde d. 7*

1897, 74 Aar gammel. Hans Hustru var Danserinden E l i s e

S o p h i e G a d e , f. G a r l i e b , Elev Juli 1850, Sekonddanser-

inde Sept. 1855, afg. Juni 1877.

1 8 3 7

l0/i

debuterede

Jfr. Caroline Wilhelmine Fjeldsted,

senere

Mad. Kellermann,

som Fatm e i „Brama og B ay aderen “.

Solodanserinde 1840.

Caroline Fjeldsted var sin Konkurrent, A u g u s t a N i e l

s e n , underlegen i Skønhed og koreografisk Virtuositet,

men overlegen som Mimiker, og disse hendes helt person

lige Evner gjorde sig navnlig gældende i „Brama og B ay a

d eren“ sam t i „Napoli“, hvor hendes Spil som T eresina fængs

lede P ublikum og elektriserede de Medvirkende. Mad.

Kellermann — som h u n hed efter sit Æ gteskab med den

berøm te Violoncelvirtuos — gjorde ogsaa Lykke paa U d

landets Scener og bevarede sin Stilling, saalænge Ungdom

mens Ynde hvilede over hendes Skikkelse. Hun dansede

sidste Gang d.

l/s

1861 og døde

~°/s

1881, 60 Aar gammel.

1 8 3 9

W debuterede

Jfr. Petrine Georgine Caroline Fredstrup

en Solodans i „Bæbu“.

Hun blev den mest frem ragende af den Fredstrupske

Balletfamilie, endskønt hun ikke havde faae t nogen ydre

Skønhed i Vuggegave. Men ved Flid, T alent og In telli

gens forstod hun at afvinde sine smaa P a rtie r interessante

Sider og give enhver Dans eller Rolle en særegen Kai a k

ter. P aa denne Evne blev hun Solodanserinde, og Bour

nonville gav hende det Vidnesbyrd, at hendes Spil som

norsk Bondepige i „B rudefæ rden“ og særlig som Trold-

frokenen i „Et Folkesagn“ hævede hende til virkelig Kunst

nerinde. Hun optraadte sidste Gang som Veronica i „Napoli“

d. "Yt 1871, virkede d erefter i adskillige Aar som Lærerinde

ved Balletskolen og døde ugift d. 24/9 1881, 54 Aar gi.

— "/o debuterede

Jfr. Augusta Wilhelmine Nielsen,

senere

Fru

Afzelius,

som Sylfiden. Solodanserinde

1841.

Hun var ubestridt Fyrrenes bedste Danserinde, og Heldet

fulgte hende, da hun optraadte omkring i Tyskland og

Skandinavien, ja, p aa selve Pariseroperaen. Hun lignede

Tidens fornemme Damer: Hovedformen var smal, de a r i

stokratiske T ræk stod i et smukt Forhold til hinanden, og

Øjnene havde Kornblomstens Farve. Hun herskede suve

ræ nt over sit skønne Legeme, hvad enten det svævede i

yndige, lette Bøjninger eller s t o d i Hvile. Men som Mi

m iker var hun ubetydelig.

1 8 3 9

Trods alle Sejre blev hendes Livshistorie tragisk. Den

Opmærksomhed, Prins F r e d e r i k a f H e s s e n viste hende,

fornærmede Provinsbyen Kjøbenhavn, skønt han kun gav

U d try k for den Begejstring, mange følte. Den offentlige

Mening gik hende imod, og tilsidst hyssede man hende ud.

Forpint indlod hun sig med Svenskeren, P rem ie rlø jtn an t

A f z e l i u s i et Ægteskab, som blev ulykkeligt, og da den

Periode var forbi, indgik hun omsider i en in tim Forbin

delse med Prinsen. Augusta Nielsen faldt som Offer for

Publikums Lyst til at blande sig i Kunstnernes Privatliv.

Som Danserinde efterlod hun et Navn, der var synonym t

med Lethed og ladylike Elegance, Egenskaber, som paa

Scenen fik deres bedste kunstneriske U dtry k i hendes

Frem stilling af Celeste i „T oreadoren“.

Hun dansede

sidste Gang d.

-l/z

1849 og e fter at have levet mere end

et halvt Aarhundrede som Pensionist, døde hun i Marts 1902,

81 Aar gi.

1 8 4 3

12/i debuterede

Jfr. Louise Antoinette Augusta Bournonville,

senere

Fru Tuxen,

som E rik i „Erik Menveds B arndom “, f.

1831, t 1906.

August Bournonvilles D atter, Augusta., udførte som en

lille tolvaarig Pige Kongens P a rti i B alletten „Erik Men

veds B arndom “. Der var ikke ringeste Tvivl om, a t hun

havde Evner, som m aa tte have udfoldet sig til noget Be

tydeligt i kommende Dage. Der var saa megen N a tu r i

hendes barnlige Fremstilling, at hun vak te stor Opmæ rk

somhed. Hun opgav im idlertid af egen D rift h u rtig t at

søge Lykken i Kunsten, for, som Overskou siger, des sikrere

at finde den i Fam ilielivet. Den lille Balletdanserinde

kunde man senere hen i Tiden genfinde som Præ stefru e i

en af Nordsjællands stille Præ stegaarde. Hun blev Moder

til nuværende G eneralløjtnant Tuxen.

1 8 4 4

18/ø debuterede

Sigurd Harald Lund.

Solodanser 1855.

Han var Søn af den mangeaarige, men ubetydelige Sk ue

spiller ved det kgl. Thea ter C h r i s t i a n L u n d og u d v ik

lede sig til en i koreografisk Hensende dygtig Danser, men

da Operaen i Stockholm tilbød h am Balletmesterposten,

tog han Afsked og tilhørte fra 1858 vort Naboland. Dér

udfoldede han i Aarenes Løb en rig og p a ask ø nn et V irk

somhed som Læ rer og B alletfo rfatter. Han døde 1906 i

Stockholm, 73 Aar gi.

1 8 4 5

Ja nu ar blev

Edvard Julius Lorentz Stramboe

fast ansat.

Han var ligesom Søsteren, Fru S t i l l m a n n, Arving til

Faderens mimiske Talent, og i Aarenes Løb udviklede han

sig til en vittig Komiker, der navnlig berømmes for

Fremstillingen af Viderik i „Et Folkesagn“. Hans Evner

var ikke saa oprindelige som Faderens, men h a n var en

trofast Bevarer af Traditionen. Edvard Stramboe optraad te

sidste Gang d. 18/e 1876, afskedigedes i Decbr. s. A. og døde,

70 Aar gi., d. 27io 1895.

1 8 4 7

blev

Thor Bjarke Axel Fredstrup

fast ansat.

Bournonville skriver i sine E rindringer, at alle Medlem

mer af den Fredstrupske Balletfam ilie „havde noget T alen t

megen Tjenstiver og usædvanlig In telligens“. Axel Fredstrup

var Slægtens yngste Medlem og blev en særdeles habil

Frem stiller af K arak terroller som Dirk i „Livjægerne“, Al

fred i „Pontemolle“ og Jules i „Konservatoriet“. Som et

Kuriosum k an nævnes, at h an i „Gamle M inder“ udførte

Oldingen Philemon, medens hans Fader, F r e d s t r u p d. æ.,

spillede en af Sønnerne. Men da Axel Fredstrup blev R e

gissør, tr a k h an sig lidt e fter lidt tilhage som udøvende

Danser. Da han d. 18/3 1894, 64 Aar gi., døde, forlod det

sidste Medlem af Slægten Fredstrup T heatret, hvor den

havde virket siden 1799, a ltsaa i næsten et Seculum.

— Y

debuterede

Jfr. Laura Henriette Jasmine Stramboe,

nere

Fru Stillmann,

som Therese i „Søvngængersken“.

L au ra Stillmann var en af vor Ballets frem ragende m i

miske Kunstnerinder. Koreografisk set naaede hun ikke

synderligt vidt, men mange af hendes Præ stationer, f. Eks.

N ina og Fenella, gjorde hendes Opfattelse Ære. Hun havde

ogsaa Evnen til a t give Opfattelsen kunstneriske Udtryk,

B likket og Smilet straalede af Liv og Skælmeri, Ansigtet

var omskifteligt og navnlig tilta lte og overbeviste hendes

Ud tryk for Naivitet. Hun var sin Tids bedste d r a m a t i s k e

Danserinde, og den Tanke laa derfor nær, at hendes nyde

lige Personlighed m aa tte kunne gøre V irkning ogsaa i Sk ue

spillet. Forsøget blev gjort i 1860, men skønt hendes F rem

stilling af Pernille i „Pernilles korte F rø k e n stand “ ingen

lunde var uheldig, syntes det utvivlsomt, at B alletten

vilde tabe mere, end Skuespillet vilde vinde, dersom hun

opgav sin Stilling som Danserinde. Denne bevarede hun i

næsten 30 Aar, og ved Afskedsforestillingen d. 2/

1878 fik

hun mange Beviser paa, i hvor høj Grad Publikum p a a

skønnede hendes Virksomhed. Med hende forsvandt Slæg

ten Stramboe fra T heatret, hvor den havde virket i 67

Aar. Fru Stillmann døde i Novbr. 1914.

1 8 4 9

% debuterede

Elise Juliette Christiane Price

som Eliza i

„Konservatoriet“.

Hvor vanskeligt m aa ikke Svælget i gamle Dage mellem

Vesterbros Fjæ leboder og det Kgl. T h eater have væ ret at

komme over for de unge Jom fruer P r i c e ! De havde tid

ligere som Terpsichores Stedbørn ført et omflakkende Liv

som Medhjælpere ved deres Forældres Forestillinger. Men

198