201 / 359
1 8 4 9
da Bournonville havde opdaget deres Anlæg, kendte hans
Beskyttelse ingen Grænser. E fter at de havde nydt hans
p rivate Undervisning i syv Maaneder, skrev han til Direk
tionen, at han betragtede dem som en F o r æ r i n g til Bal
letten, „fordi deres Udvortes, gode Anlæg og dramatiske
Udtryk vidnede om, at de ville vorde en fortrinlig Aquisi-
tion for det Kgl. T h e a te r“. Der er næppe nogen Tvivl om,
at J u l i e t t e var det største Talent; hun kom hurtigt paa
Højde med den Række Begavelser, som under Bournon-
villes Styre begyndte med Andrea Kretzschmer og fortsat
tes i Lucile Grahn og Augusta Nielsen. Juliette Prices Dans
ejede ikke alene Skolens Fuldendthed, men var beaandet
at Poesiens Naadegave. Hun var Kunstens vestalske P ræ st
inde, „ung uden at være Barn og uden at være voksen“,
som Goldschmidt skrev. Af danske Danserinder var hun den,
der kom Mesterens Ideal nærmest. At nævne hendes P a r
tier, var det samme som a t opremse alle Balletternes unge,
yndefulde Kvindeskikkelser. Desværre kom Juliette Price
endnu i sin bedste K raft til Skade under Opførelsen af
„Kermessen“ d. 22/n 1865 og m aatte besvimet bæres ud af
Scenen, som hun aldrig mere betraadte, men resolut over
tog hendes Søster, H a n n e S o p h i e , i samme Nu Rollen,
saa at Forestillingen kunde fortsættes. Deri kan man i
k ort Begreb se en Karakteristik af Sophie Prices Virksom-
1 8 5 6
nen 1875/76 trak han sig tilbage og gik ind til et P riv a t
liv, der endte i Sindssygens Mørke paa Set. Hans Hospital
d. 8/i 1912. Han blev 76 Aar gi.
1 8 5 7
I9/12
debuterede
Adolph Frederik Waldemar Price.
Han var Broder til Juliette, Sophie og Mathilde og kom
samtidig med sine ældste Søstre til Balletten. Hvor k ra f
tig, smuk og mandig hans Dans end var, er det dog sær
lig som Mimiker, at Valdemar Price fik sin kunstneriske
Betydning. Hans Fremstilling af Junker Ove i „Et Folke
sagn“ og Du Puy i „Livjægerne“ kendetegnede det dybt
nationale i hans Kunst — efter Michael Wiehes Død var
Price Scenens eneste romantiske Elsker. Hans Udtryk var
saa t a l e n d e , at man ikke savnede Ordet. Begrebet: e n
æ d e l M a n d forsvandt fra vor Scene, da Price i 1901 tog
Afsked. Han døde 4/i 1908, 72 Aar gi.
186 1
18/s debuterede
Frk. Johanne Petersen
i „Soldat og Bonde“,
f.
n /i
1844, afg. Juni 1883.
Johanne Petersen blev en for T h eatret meget ny ttig og
anvendt Danserinde. Hun debuterede samme Aften som
Fru Eckardts yngre Søster, Frk. Juliette Thorberg der
vakte store Forventninger, men døde et Par efter. Navn
lig e fterat et Uheld havde berøvet Balletten sin fejrede
Primadonna Juliette Price forøgedes Johanne Petersens
Det kgl. Theaters Personale i Begyndelsen af 1860erne.
1 8 4 9
hed: Hun havde som Regel den ikke behagelige Lod at
være sin ældre og mere begavede Søsters Stedfortræder.
Havde hun ba are t et andet Navn, vilde hun uden Tvivl ved
sit T alen t og sin Dygtighed have skaffet sig en selvstæn
dig, kunstnerisk Stilling. Sophie Price tog Afsked i Juni
1870 og døde, 72 Aar gi., d. % 1905. Aaret efter d.
*U
1906
døde Juliette Price, 75 Aar gi.
Den tredie og betydeligt yngre Søster, M a t h i l d e J u l i
a n e E n g e l i n e , f. 1847, debuterede 2<5/4 1867 som „Sylfiden“,
men forlod allerede Dansekunsten i 1874 for desto ivrigere
at dyrke Malerkunsten. Hun lever endnu.
1 8 5 6
25/n debuterede
H arald
Anton
Scharff
som James i „Sylfiden“.
Solodanser 1861.
*
Han havde med Held debuteret i Skuespillet og stod
længe i Uvished om, hvilken Kunstart han skulde vælge.
Men da han havde fremstillet James i „Sylfiden“, blev det
klart, at hans rette V irkefeldt var Balletten. Bournonville,
som yndede baade direkte og indirekte at rose sig selv,
skriver, at Scharff „var fuld af Liv og Fantasi og unæg
telig den bedste Elsker, T h ea tre t havde h aft siden hans egen
A fgang“. At Scharffs mimiske Evner var betydelige, viste
„det mangetydige Udtryk af Finhed, Smidighed og dæmo
nisk Udholdenhed“ (G. Brandes), hvormed han i „Tryms-
kviden“ spillede Loke. Men desværre kom Scharff allerede
i 1871 til Skade under Zigeunerdansen i „Troubadouren“,
og derfor m aa tte han tage Afsked fra Balletten og atter
forsøge sig i Skuespillet, hvor han aldrig erhvervede sig en
sikker Stilling. 12/s 1872 optraadte han sidste Gang ^paa
det Kgl. T heater som Nicolai Reiersen i „Sparekassen“ og
tog et trea arig t Engagement ved Folketheatret, hvor han
imidlertid heller ikke reusserede. Ved Udgangen af Sæso-
1 8 6 1
Repertoire betydeligt. Blandt hendes bedste P artier næv
nes Céleste i „Toreadoren“.
Hun havde et udmærket mimisk Talent, megen Gratie og
var højt anskrevet blandt T heatrets balletvenlige Publikum.
—
23/12
debuterede
Hans Emil Hansen,
f. 14/b 1843, afg. som
Balletmester 1894.
Emil Hansen blev i 1890 Balletdirigent Ludvig Gades
Afløser som Ballettens Leder, men fire Aar efter m aatte han
forlade Stilingen paa Grund af Sygdom, der medførte hans
Død. Han fik ingen Betydning som Mimiker, men var en
ypperlig Danser, uddannet i Bournonvilles og Carey’s strenge
Skole. I 1876 fik han Udnævnelse som Solodanser, og 1883
blev han ansat som Lærer ved Balletskolen.
Ligesom Krum optraadte han som Balletkomponist og
med afgjort Held. Blandt hans Arbejder kan nævnes „Aditi“,
bygget over indiske Motiver, „Zigeunei lejren“ og „En Kar
nevalsspøg i Venedig“. Hans Hustru var Danserinden Jean-
nette Tardini, Datter af den i Kalvebodstrand forulykkede
italienske Luftskipper.
1 8 6 4 ,
Juli, blev
Frk. Ludovica Cetti,
senere
Fru Neruda,
Elev, f.
*/t
1848, afg. Dec. 1869.
Frk. Ludovica Cetti — en Søster til Skuespilleren af
samme Navn — indgik kort efter sin lovende Debut som
Danserinde Ægteskab med den udmærkede Violoncelspiller
Franz Neruda og forlod Theatret. Hendes ladylike Person
lighed og kønne Skikkelse havde i Forening med hendes
gode koreografiske Skole uden Tvivl sikret hende en smuk
Plads ved Balletten.
1 8 6 6 ,
Juli, ansattes
Frederik Lense,
f.
'v/n
1849, afg. 1913.
Frederik Lense var en ypperlig Karakterdanser, som man
199