205 / 359
Fru Emilie Walbom , f. Egense
Frk. P e tre a Petersen
Fru Gyrithe Hansen, f. Hansen
Frk. Alice Thora Theresia B reitenau
Fru Johanne Sophie Christian, f. Eiby
Frk. Ella Jacobsen
Frk. L aura Alfrida Helene Olga Møller
Frk. Agnes Hansen
Frk. Tony Filippa Andersen
Frk. Asta Octavia Monti.
Fru Edith Valborg Mathiesen f. Enna
Frk. W an d a Friede Augusta Mathiesen
Frk. Karla Juliane Keller
Frk. Gudrun Ragnhild Andersen.
Frk. K etty Julie Jensen Hulstrøm
Frk. Carla Vilhelmine Pauline Thomsen
Frk. Margrethe Helene Brock-Nielsen
Frk. Ingeborg Edith Olga Schou
Frk. Inger E lisabeth Andersen
Frk. Joh n na Edith Alruna Beitzel
Frk. Magda Caroline Godiksen Tvergaard
Frk. Bente Hørup
Frk. E lisabeth Frederiksen
B a lle t d a n s e r in d e r .
Kapel-Personalet.
Georg Valdem ar Hoeberg (R.), Kapelmester.
Kapelmusikus Carl Jensen, Kapelregissør.
Ludvig Sophus Adolph Theodor Holm (R.),
Koncertmester
Carl Johan Jensen
Axel Gade (R.), Koncertmester
Christian Petersen Sandby
Johannes Christian Frederik Schiørring,
Koncertmester
Julius Borup
Jens Frederik Marke
Hans Sophus August Andersen
Daniel Villiam Alfred Andersen
Olaf Lauritz P e te r Bjørvig
Valdem ar Andreas Buschard
Georg Arnold Emmanuel Aarskov
P e ter A lbert Lynged
Thorvald Nielsen
Vilhelm Axel Robert Bartholdy
Johan Fini Henriques (fast Vikar)
B ernhardt Rosenbaum
Anton Bloch
Louis Johan Frederik W itzansky
Victor Melchior Gandrup
Georg August Mortensen (fast Vikar)
'
Andreas Christian Vilhelm Ernst Høeberg,
Kammermusikus
Violinister.
Bratschister.
Emil Bruun
' Violoncellister.
Siegfried Neftalie Saloinon
Holger Emil Christian Prehn
Ludvig Hegner
Louis Alexander Hegner
K o n t r a b a s s i s t e r .
Johan Victor Hansen
P eter Holm Andersen
)
Frederik P e ter Storm
|
Hans P e ter Mollerup
Otto Carl Julius Friis-Petersen )
Olivo Vilhelm Eduard Oscar Krause (R.) Kammermusikus!
P e ter Brøndum
O b o i s t e r .
Heinrich Carl Petersen
Johannes Bruce
Carl Christian Skjerne
A lbert Jacob Sørensen
F l ø j t e n i s t e r .
K l a r i n e t t i s t e r .
iu rii j
u o ii u
/
Aage Marius Pedersen Oxenvad
)
Axel Emil Guldbrandsen (R.) |
Knud Aage Valdemar Lassen
,
F a g o t t i s t e r .
Edvard P e ter Nielsen
J
Søren P e ter Christensen
\
P eter Julius Robertson
I
Niels Alfred Rasmussen
. V a l d h o r n i s t e r .
Martin Christian Sørensen
Hans Sørensen
’
Søren L auritz Sørensen
Ingolf Arcadius W arn e r } T r o m p e t i s t e r .
Adolph Levin
|
Anton Christoffer Rasmus Hansen , B a s u n i s t e r .
Carl Frederik Poulsen
)
• . •
Fru Valborg Therese Poulsen, f. Hansen, H a r p e m s t i n d e .
Hans Carlsen, T u b a i s t .
Atto Allin, P a u k i s t .
Carl H arald Nielsen
I
Axel Thorvald Julius Nicolas H artm ann , J a m t s c h a i e i .
Georg Ferdinand Allin
J
Et Factotum .
I Theatrets stormfulde Periode 1849—74, skriver P. Hansen
i sin Theaterhistorie, livor Principer og Ideer havde tornet
sammen, Personer d annet indbyrdes fjendtlige Grupper, Direk
tioner afløst hinanden i hurtig Rækkefølge og Publikums
Stemning svajet rundt fra Begejstringens Sydpol til til For
følgelsens Nordpunkt, — var der een konservativ og stabil, sundt
raisonnerende og skeptisk betragtende Natur, der saa paa det
Hele som paa en løjerlig Komedie, men i en Mangfoldighed af
Tilfælde blev den d e u x e x m a c h i n a , som løste Knuden, hvor
de Andres Forstand stod stille. Det var en Mand paa en under
ordnet Plads, men med en mangengang ret overordnet Indflydelse:
Theaterbudet O. K. W a l s ø e . Han havde været Tjener hos Kam
merherre Holstein og blev allerede i dennes Chefstid, altsaa
endnu under Frederik den Sjette, ansat ved Theatret. Han var
et lyst og kvikt Hoved, der gav Agt paa Begivenhederne og ud
drog sin Lære af dem; hans Mutterw itz stillede ham i et Slags
Fortrolighedsforhold til Personalet, og med sin store Menneske
kundskab forstod han ganske lunt at tage enhver fra den Side,
hvor han var mest tilgængelig for Paavirkning. Da han derluis
i det saglige var saa at sige Theatrets levende Tradition, blev
han en ubetalelig Hjælp for de skiftende Bestyrelser, den Red
ningsplanke, de greb efter, naar a lt IJaab syntes ude. Mangen
fortvivlet Situation klarede Walsøe med snild Snarraadighed,
mangen en Forestilling frelste han ved i Sygdomstilfælde at kom
binere en ny ud af Hovedet og formaa de ofte uvillige Skuespil
lere til at medvirke i den ved at snakke godt for dem, raillere
over Forhold og Kammerater, som han nok vidste, de undte et
lille Hib eller paa anden Maado tage dem paa deres ømme Punkt.
Han var en dreven Politikus i det Smaa, men ved et T heater er
det ofte de smaa Ting, som tilvejebringe de store Resultater. Og
p aa samme Tid var han, under Tjenestens Alvorsmaske, en demo
kratisk Filosof, der havde sin stille Moro af det hele brogede
Liv bag Kulisserne. „Walsøe gaar smilende og vittig om i dette
Menageri og beroliger Dyrene“, skriver Mantzius om ham, skønt
Beroligelsen stundom var af en egen Art, som da han trøstede
Dorph. der klagede sin Nød for ham i Anledning af Bladenes nær-
gaaende Artikler, med de Ord: „Ak, Hr. Professor, bryd dem e n
delig ikke om disse Angreb, for det bliver meget værre endnu“ !
Det gamle Theaterbud, der 1865 blev Dannebrogsmand, oplevede
ikke det nye Theaters Aabning; han døde 1873 efter 35 Aars
Tjeneste, i hvis Løb der har opsamlet sig en Mængde Anekdoter
om ham, som ældre Theatermennesker sidde inde med og jevnlig
give tilbedste, naar Talen falder paa Walsøes originale Person
lighed.
Ole Walsøe, t “/» 1873.
203