211 / 359
Rygstenene m idt ad Gaden — „for ikke
lede Strømper, men jeg løb
udiSkarnet
Genvej, kunde de ikke naa
mig.“
Det var da kun Al
muesfolk og
Sinaa-
kaarsfolk, der gik paa
Københavns
Gader.
Folk i Almindelighed
lod sig ba>re af P o r
teu re r i Portechaise el
ler i Bærestol. Saa-
danne
havde været
kend t lige fra den Tid,
da Christian IV af Øl
dragere i en Stol lod
sig bære op paa Run-
detaarn. De blev dog
forst almindelige u n
der Frederik III og i
Holbergs Tid — da man
kaldte dem „Æ sk er“
et Navn der langt se
nere blev overført paa
Droskerne. Da var de
saa benyttede, at alle
i Staden, ja selv Haand-
værksfolk, lod sig bære.
Der var Portechaiser
at finde paa bestem te
Steder, p a a Kongens
Nytorv, i „Vildmanden“
p a a Østergade, Hjørnet
af Christen Bernikow-
stræde, ved
Nikolai
Kirke i „Kongen af
Sverige“, paa Ulfeldts
Plads o. s. v.
Men alle blot nogenlunde vel-
staaende Folk holdt Heste og
Vogn. En Franskmand, d e V r i g -
n y , der var her i 1702, skriver,
a t hvis de snavsede Gader er
Grund til, at man træ nger til
Kareter, er her ej heller Mangel
paa saadanne. „Der er faa Byer
af lignende Størrelse, der h ar saa
mange. Ti uden at tale om saa
mange Hof- ogStatsembedsmænd,
som bor i København, er der
næppe en K ræmmer eller vel
havende Borger, som ikke har
sin K aret eller Kaleche med 2
Heste. Det kommer dels af disse
Borgeres Forfængelighed, dels af
a t det er saa billigt at holde
Hest. En Karet, 2 Heste, 1 Kusk og 2
L ak ajer koster kun 250 Rdl. eller 50
Pd. Sterl. om Aaret, efter hvad en
Hofmand, der selv har en saadan
Ekvipage har sagt mig. L ejekare
ter faas for 1 Daler om Dagen
og 1 Sietdaler
( =
4 Mark) for
en halv Dag.“
Lysten til at køre ’ er meget
stærk, især hos Kvinder.
En
Kvinde selv af Middelstanden
vil hellere blive hjemme fra
Kirke, end hun vil finde sig i at
gaa derhen, hvis f. Eks. en Hest er
syg eller Vognen itu el. lign.
Om Aftenen var det af Hensyn til
Usikkerheden paa Gaderne for Damer en
Nødvendighed a t køre hjem og for Mænd
a t have en Ledsager. At baade Herre og
Tjener bar Vaaben (Kaarde) var en Selv
følge, og den sidste nraatte helst være
forsynet med en Lygte — i ældie Tider
at bestænke deres svik-
allev gne, hvor jeg fandt
Østergade Nr. 1, Vilhelm Trydes Boghandel.
Firmaets nuværende Ejendom, Østergade 3 og 5.
Vilhelm Tryde
Ove Tryde
(Stifteren).
(nuværende Ejer).
Firmaet Vilhelm Tryde er grundlagt i Slesvig By 1..Januar
18B3 af Vilhelm Tryde, som imidlertid paa Grund af Krigen
blev tvunget til at forlade denne By, hvorefter han i 18(14
aabnede sin Boglade paa Østergade Nr. 3. I 1871 flyttede
Forretningen til Nr. 1 og i 1898 atter ind i sin egen nyojj-
førte Ejendom paa Nr. 3 og 5s Grund, nuværende Nr. 3.
med en Fakkel — tillige. — Da Kongen i 1680—81 tog sig af
Brolægning og Rengøring, tog han Belysningen med, og i 1681
forsynedes København med 5 0 0 -6 0 0 Tranlygter, der fortrinsvis
blev anbragt paa Strø
get og sat op paa rød-
malede Stolper.
De
skulde holdes rene og
klare og brænde fra
Solen gik ned til den
stod op, undtagen i de
lyse Næ tter og i Maa-
neskinsnætter.
Det siges klart, at
denne Belysning ind
førtes „for at hindre
og afværge den Røveri
og Overlast som slem
me Mennesker tilforn
ved Aften- og Nattetid
plejede at øve paa By
ens Gader“. Og da der
samtidig oprettedes et
'Vægterkorps, var det
ikke saa meget for at
beskytte Folk, som for
at passe paa, at ingen
gjorde de nye Lygter
Fortræd. Thi den per
sonlige Sikkerhed
m aatte man egentlig
selv tage sig af. Den
gamle Opfattelse gjor
de sig endnu gældende,
at godt Folk ikke hav
de noget at gøre ude,
efter Mørkets Frem
brud. Men naturligvis Indbrud
og Stratenrøveri skulde Vægterne
skride ind imod. Derimod synes
de ikke selv at have opfattet
Slagsmaal i Gaderne som hørende
ind under deres „haarde og be
sværlige T jeneste“. Og i de He
ste Tilfælde synes det ogsaa at
have været Borgerne selv, der
tog sig paa at klapse Urostif
terne af. Hvilket kun gjorde
Slagsmaalet mere almindeligt.
Alen selv om vi nu i Tankerne
udmaler os et stemningsfuldt
Billede af en Vandring gennem
Strøget en smuk Sommernat for
150 eller 200 Aar siden og er
saa heldige at høre en „raabende
Vægter“ med nogen Stemme
synge de gamle Vægtervers, medens en
å la modisk Skønhed bliver baaret i
Portechaise ad Gadens Rygsten med
Fakler og væbnede Folk baade for
og bag, saa maa vi ikke glemme,
at dette er kun et Billede og kun
en Del af Gadebilledet. Til dets
Fuldstændiggørelse hører Vanske
ligheden ved at færdes paa Ryg
eller Borgmesterstenenes smalle
Aas med afgrundsdybe Huller paa
Siderne, fulde af Dynd og alskens
Urenlighed, døde Hunde og Katte,
som blev smidt ud fra Gaardene, og
hvilke andre Overraskelser der ellers
fra Vinduer og Luger i Husene kunde
udgyde sig over en ulykkelig Vejfarende.
I Regnvejr Gadens haabløse Ælte og
Styrtebadet fra Tagene og i tørt Vejr
som i Vaadt den grufulde Stank. Og i
vor evige Blæst Skiltenes hvinende og
raslende Musik.
211