216 / 359
Ejendommen Nr. 15
ejedes i 1660’erne af kgl. Hofmaler Carl van Mandern, der døde 1672. I 1770’erne tilliørte Gaarden A hlefeldterne; i 1776 holdt en lille Kreds af Venner et Møde i
Ejendommen for at danne et Selskab, som i 1782 fik T illadelse til at føre N avnet: „Kongens K lub“ og som havde Lokaler i Ejendommen indtil Begyndelsen af
1870’erne. I 1802 ejedes den af Isenkræmmer P. G. K lein, som boede der. Hnset ejedes senere i en lang Aarrække af Erøknerne J. C. og V. Eeyerschou og Organist
C. V. de Meza, indtil det i 1916 solgtes til Aktieselskabet „Østergade Nr. 15“ for 720,000 Kr. Ejendommen skal foreløbig ikke nedrives, da den forrenter sig godt
til Trods for den enorme Pris.
noget Ondt. Jeg svarede nej. Derpåa kom Folk til, ligeledes H e r
remandens Frue, der med megen Glæde ønskede mig og ham
Goddag og frydede sig over sin Tjeners Helbredelse.
Hun og hendes Mand, Manderup, forærede mig en Rigsdaler og
takkede mig h jæ rtelig for min Ulejlighed. Jeg var der i to N æ t
ter og nød god Omgang og megen Agtelse. De bad mig besøge
dem igen, n aar de næste Gang kom til Staden, i Fald det af
Skæbnen var bestemt, a t vi skulde mødes igen. Stegevenderen gav
mig halvanden Rigsdaler, hvorpaa jeg gik hjem. Da jeg næste
Dag kom for at monstres, spurgte Grabow mig, hvor jeg havde
væ ret i de to Dage. Jeg fortalte ham det, og han vovede ikke
a t skænde p a a mig derfor.
I 1660 ejedes Gaarden af Joakim Gersdorf, Corfits Ulfelds E f
term an d som Rigshofmester. Skønt n edbrudt af Sten og Podagra
— hvorfor man ogsaa paa W olfgang Haimbachs store Maleri af Arve-
Branden fandt Sted omkr. 1. November, en Aften da det blæste
en Storm af Syd-Syd-Ost, saa der var stor Ængstelse i Byen for
a t Ilden skulde gribe videre om sig. Ovre p aa det an d et Hjørne
af Kongeus Nytorv, hos Niels Juel, var der Assemblée, som beæ-
redes med Majestætens Nærværelse, men ved U nderretning om
Branden indfandt han sig straks p a a Brandstedet, hvilket efter de
artige Gesandters Indberetning bidrog ikke lidet til, at Ilden blev
dæmpet.
F aa Aar senere ejedes Gaarden af den tapre, lange og magre
Niels Rosenkrantz.
Sammen med U lrik Christian Gyldenløve
havde han kæm pet i den spanske Hær og var herhjemme gaaet
paa som en gammelnordisk Kæmpe i det store Udfald uden for
Vesterport under Belejringen (23. August 1658), hvorfra han
blev b a a re t hjem mere død end levende og med saa mange
Saar, at det vilde havde gjort det af med enhver anden.
Jaco b s e n ;^ ;fct
IVM l
«teis,
tak k e d e Gud, at jeg tje n te Kgl. Majestæt, da hun sagde, a t hun,
om hun vilde, kunde tage ti af hans Folk. Jeg svarede, a t det
m a a tte først siges oppe p aa Tøjhuset, hvilket hun lovede, og spurgte,
hvem vor Befalingsmand var. Jeg sagde: Adolph Fred erik Grabow.
„Han skal re tte sig efte r vor Villie“, svarede hun.
Derpaa fulgte hun m ig ned i det Kammer, hvor Alanden laa,
hvilket var nede i
Gaarden.
Han var
nylig falden i Søvn,
da jeg var p a a Vejen
derhen, og hun sag
de, at jeg bragte
Held med mig. Da
det var bleven Tid
til at spise til Aften,
bad hun sine Folk
tage mig med op i
Spisesalen, og t r a k
tere mig godt og
satte imidlertid to
Arbejdsfolk
til at
passe paa ham. Dis
se Hoffolk havde ef
ter Sædvane
gode
D rikkevarer, men jeg
listede mig bort til
min Patien t, vaagede
den N a t alene hos
h am og læste i en
Bog,
som hedder:
„Den aandelige H e r
re d ag “.
Han vaag-
nede ikke før den ly
se Dag, hvorpaa h an
b egyndte a t fantasere
og tale vildt.
Jeg
gik hen til ham og
bad ham p a ak alde Gud, men h a n svarede mig næppe og faldt igen
i Søvn, vaagnede d erefter og spurgte, hvor h an var. Jeg for
talte ham det, og h an spurgte derpaa, om han havde gjort nogen
Ejendommen Nr. 13 paa Østergade
er bygget af H ofarkitekt K ir k e r u p ; den næstsidste Ejer, Kommerceraad J. W . H e y m a n n , indrettede
Ejendommen som den nu er. Nu ejes den sf Sagfører C. H e r f o r t h . I Kælderen, som er indrettet som
en Tunnel, havde den bekendte Restauratør R y d b e r g sine Lokaler, alm indelig kaldet „Rydbergs Kælder“.
hyldingen paa Københavns Slotsplads ser h am blive ført i Bæ re
stol fra Højtideligheden, som h an selv havde a ab n e t med en „zir-
lig O ration“ — havde han dog gerne et godt Humør og i Reglen
en Spøg p a a Læben. Alen da han skulde underskrive den sørgelige
Roskildefred i
1658,
hvor han havde m a a tte døje den Ydmygelse
a t underhandle med Corfitz Ulfeld som Sejrherrens R epræ sentant,
havde han k a stet P e n
nen med de Ord paa
Latin: Gud give jeg
ikke kunde skrive!
Det var i hans, den
mæglende og freds-
stiftende R igshofme
sters Gaard p a a Hj ør
n e t af Østergade, at
d et raadvilde, og i
V irkeligheden døds
døm te Rigsraad, — i
Hund red er af Aar den
gamle danske Adels
Blomst og ledende
Alagt, — forsamledes
og forhandlede om
F o rfa tn in g sfo ran
dringen 1660.
Og
her underskrev den
Resolutionen om A r
verettens Overdragel
se til den enevæ l
dige Konge, — det
er vel fa a Huse i Kø
benhavns Gader, der
h ar væ ret Skueplads
for Begivenheder af
lignende B etydning
for Land og Rige.
Niels Trolle ejede
Gaarden efter Joakim Gersdorfs Død 1661. Og det var denne Gaard,
der bræn d te i 1666 og ikke — som O. Nielsen og efter ham flere
h ar frem sat — Niels Trolles anden Gaard p a a Østergade, Nr. 52.
216