S_FørOgNu

Kultu r paa Tobakkens

Omraade.

Men man mindes med

et Suk gamle Dages nøj

somme Glæder, n a ar man

hører alderstegne Folk

tale om den Opsigt, det

v ak te i Byen, at den nye

Cigar-Butik i Kælderen

Østergade Nr. 2 var in d

re tte t paa en saa mæ r

kelig Maade, a t en Klok

ke ringede „af sig selv“,

naar en ny Kunde traad-

te ind ad Døren. Ikke

n a ar Døren gik, ti det

var gammelkendt, men

n aar den nyankomm en

de satte Foden paa T rin

b r æ tte t inden for Døren.

den

Indretning

m aa tte man se og prøve,

selv om man egentlig

ikke havde h a ft i Sinde

at købe nogen Cigar.

P a a den Grund, som

indtages af Nr. 4 laa til

i Begyndelsen af GOerne

e t typisk Københavns

Hus. — paa to Stokværk

med en Gavlspids hvori

3 F ag V induer paa Mid

ten. Denne Grund med

Nr. 6 og 8 udgjorde den

gamle

foran

om talte

H jørnegaard til Kongens

Nytorv, hvor Hak Hol-

gersen Ulfstand og se

nere Joachim Gersdorff

boede. Nu var det, som

sagt forbi med Fornem

heden, efter at Hoved

bygningen var bleven

lag t ud mod Kongens

Nytorv. I 1689 var det

re n t ud sagt en U rte

kræmmer af det borger

lige Navn S ø r e n P e

d e r s e n , som boede her.

Saa det var altid nogen

Opgang, da i det følgende

Ejendommen Østergade 32

nedreves i 1897 for at give Plads til Udvidelsen af Kristenbernikovstræde til Gade. — Strædet var

opkaldt efter C h r is t ia n B a r n e k o w (se Teksten), som ejede Nr. 28 og 30 og hele Husrækken op

igennem den østlige Side af Strædet indtil Grønnegade. Bygningen, som nedreves i 1897, var efter

Christian Ys Navnetræk over Porten at dømme bygget i Midten af det 18de Aarliundrede; den

kaldtes V ild m a n d e n , hvortil en Figur paa en Stentavle over Porten hentydede. Endnu i Aaret 1800

var her et Herberge, hvor inden- og udenlandske Herskaber søgte Logis, og fra 1002 var Ejendom

men et af de Steder i Byen, hvor de reglementerede Portechaiser var at faa til Leje tilligem ed Por

tører. I Ejendommen boede 1775 den bekendte Hofdansemester Laurent. I 1802 tilhørte Ejendommen

Grosserer Bindseil og i 1808 flyttede „Adresseavisen“s Kontor ned i Gaarden og blev der indtil dét i

1842 flyttede til Vimmelskaftet Nr. 43. I 181G havde det dramatiske Selskab „Thalia“ sit Lokale her;

Bygningen kaldtes da „Thalia“. I Stueetagen boede forinden Nedrivningen Bankierfirmaet B.

Frænkel & Co., hvis Prokurist Natlialius

Frænkel var en bekendt Figur i Hoved

stadens Fysiognom i; man kaldte ham slet

men virkede ved sit Udseende

l a T o u r , Enke efter

Kirke D a v i d d e l a

1711, flyttede ind i

Aarhundrede S u z a n n e de

Præ sten ved den franske

T o u r , som døde af Pest

Stedet. Hun drev vistnok en Modehandel, der gik

over til hendes D atter og senere til en Lands

mand J e a n P a r n o t .

Omkring 1812 var der en meget søgt Kafé el

ler som det dengang hed Kaffehus, nemlig Clau-

sens Kaffehus i Ejendommen. Vore Bedstemodre

købte deres Silkebaand i Butikken ved Siden af

hos P u 11 i c h .

Nr. 6, 8 og 10 er ligeledes udstykkede af den

store H jørnegrund og lignede ved Aar 1800 ganske

det nys om talte Hus Nr. 4 og Nr. G, som ved den

Tid ejedes af den bekendte Urmager U r b a n - J ø r

g e n s e n . Det blev købt 1864 af A. M. Hirsch-

sprungs Sønner Bernhard og Heinrich H., der lod

Huset ombygge og i 1870 flyttede Cigarforret

ningen hertil.

Nr. 8 ejedes 1757 af Hof-Instrumentmager Mag

nus Christensen. Her fandtes omkring 1800 Feyr-

sclious Strømpehandel, senere Schibbilds Silke- og

K lædekram forretning, Ferslews l i t o g r a f i s k e E ta

blissement og endnu senere Hofjuvelerer C h r i s t e

s e ns Udsalg.

Med Nr. 10 har vi na ae t den sidste Parcel af

og ret „Nalle“, ban var en fortrseffeligMand,

som en ret original Figur.

Hak Ilolgersen Ulftands

store Grund. Stedet be-

boedes 1757 af Hof-Blik

kenslager Urban Berg og

endnu i 1802 dreves sam

me Slags Forretning i

Stedet af Joh. Daniel

Schmidt, der var Kap-

tain i Borgervæbningen

og hos hvem man fin

der „Hof-Dansemester“

og Danselærer ved det

kgl. Theater, Pariseren

P. L a u r e n t som Loge

rende paa Salen. Hans

musikalske og som D an

ser beundrede Søn af

samm e-N avn blev født

i 1759 i Stedet.

Fonnesbechs Tehandel

- hvor Københavnerne

i flere Slægtled har købt

deres Te ligesom de kun

kunde tæ nke sig at faa

deres Kaffe hos Gamel

paa den anden Side Ga

den, — har i mange Aar

været til Huse i Nr. 10,

der ejes af Firmaet.

Numrene 12—1G var

oprindelig en stor Grund,

paa hvilken stod en

Adelsgaard og to Leje

huse, der 1GG1 og tid

ligere tilhørte Fru Re-

gitse Grubbe, Hnke efter

den 1645 hensovede Kon

gesøn Hans Ulrik Gyl

denløve, hvis kraftige

Ansigtsfarve tre Aar i

Forvejen havde bragt de

spanske Damer til at tro,

at lian havde malet sit

Ansigt, som Kvinderne

plejer at gøre i Spanien,

„ti hans Hud glinsede og

var ligesom spændt med

Blod“. Det skyldes dog

ikke, som hans Lasge op

lyser os om, nogen Slags

Nathalius Frænkel.

Maling, men „et uordent

lig Levned med Drikken og megen Spisen, saa lian

fast ikke kunde blive m æ t“, i hvilken Anledning

han ogsaa fik et lille Slagtilfælde under en T yre

fægtning i Madrid og siden døde af Vattersot paa

Kronborg.

Hans Ulrik har neppe haft det ra rt med Fru

Regitse, der efter nedenstaaende a t dømme ikke

har været nogen særlig elskelig Kvinde.

Hendes Ejendom og iboende Gaard paa Øster

gade laa i 1669 mellem Niels Rosenkrantz’s og

Axel Sehesteds, nuv. Nr. 18, der i dette Aar be-

boedes af hans Enke, Fru Øllegaard Tliott. Hun

synes at have solgt Gaarden til Lars Ulfeldts

Enke, Else Parsberg, der selv boede i Stedet, men

havde lejet en Del af Gaarden ud til sin Broder

Grev Christopher Parsberg. Dennes Hustru havde

samme Navn som Fru Regitse Grubbes Naboerske

paa den anden Side, og hed Fru Birgitte Skeel.

Grevinde Parsberg havde i sin Tjeneste som

Selskabsdame den 17aarige Agnete Budde, som

ogsaa var af Adel. Og saa havde hun den Ne

derdrægtighed at være Grevinde, hvad hendes

Nabo, Fru Regitse Grubbe ikke var, men til Gen

gæld havde hun rigtignok været gift med en

Kongesøn.

Et Vindue, som i et af Grevindens Værelser

219