222 / 359
ten, a t naar han har den Ære, a t tale med Eders Excellence,
a t han da vilde tale derom.“
Hvad det blev til med Grevinde Parsbergs Supplik til Hans
Majestæt, vides ikke, men Peder Madsens Gang blev ikke lu k k et
dengang, hvor m eget E jeren af den Gaard, gennem hvis P ort Gan
gen udmundede i Østergade, end kunde haveG rund til a t ønske det.
Peder Madsen var Kæmner og Rodemester i Staden i Begyndelsen
af Christian IV’s Regering og ejede nogle af de Smaahuse, der var
bygget paa den bageste
Del af den store Grund
af Parsbergernes og
Hak Ulfstaiuls Gaard
nærmest Grønnegade.
Gangen, der nævnes
første Gang, saa vidt
mindes, 10)36, var op
rindelig en Gangsti fra
Østergaden ind til disse
Smaahuse. Husene p a a
den nordlige Side, n æ r
mest Østergade, tilh ør
te Erhard Trompeter,
og det skyldtes sikkert
den Tilfældighed, at
den anden Ejer, Peder
Madsen, var en mere
kendt Mand i Byen, at
Gangen fik Navn efter
ham og ikke kom til
at hedde f. Eks. T rom
petergangen.
Medens den nordlige
Side af denne Gan
der lige indtil den
forsvandt i 1875 med
sin Rendesten m idt i
Gaden og sine gamle
Rønner med Gavlen
mod Gangen gav et u d
mæ rket Billede af en
gammel københavnsk
Gade, var bebygget med
Lejehuse p aa den store
Haves Grund, — dog
hørte to Vaaninger til
Husur. 18 — dannedes
den sydlige Side af
Baghusene til Nabo
ejendommen paa Øster
gade, og oppe mod Nord,
et Stykke fra dens Udmunding i Grønnegade, afsatte
den mod Vest en lille Gang, der førte langs Baghusene
i Grønnegade ind til en lille Plads mellem disse
og Baghusene til Nr. 22, 24 og 26 paa Østergade.
Planen af denne lille Gang og Pladsen inden
for kunde nok minde noget om Skaftet paa
en Pistol, og de fik derfor Navnene Pistolstræde
og Pistoltorv og sta ar til behagelig Beskuelse;
ti de er til endnu den Dag i Dag.
Indgangen til Peder Madsensgang var — i
1675
da Else Parsberg beklagede sig derover, som
endnu i
200
Aar derefter — gennem den vestligste
Port af Ejendommen Nr.
18
paa Østergade. Ved
Else Parsbergs G iftermaal med Excellencen Knud
Thott blev denne Gaardens Ejer, men i
1727
ejedes
den af Raadmand Rosenberg, der havde en fornem
Lejer i Hofmester v. Berckentin og i
1757
af Komman
dør Gyntelberg.
Fra
1727
har man i Mandtalslisten over Beboerne af
de af den store Brand skaanede Dele en Fortegnelse ogsaa over
Beboerne af Husene i Peder Madsensgang. Om det har været
Skarnsfolk, alle til Hobe, som Grevinde Parsberg erklærede i
1675,
kan man ikke se af Listen, men at det har været fattige Folk, er
sikkert nok. Og Fattigdom har jo alle Dage i manges Øjne væ ret
noget af en Forbrydelse, og er, kan hænde saa endnu.
Der boer en Mængde Soldater og Matroser; nogle ligger til
Sengs, andre er „afdankede“, en Løjtnantsenke som nyder „pen-
tio n“ og et P a r gamle Folk „som søger p e n tio n“, og synes at
leve af det. F aa Haandvæ rkere er der, og de fleste kaldes „ af
b ræ n d te “, d. v. s. de er flyttede herhen, efte r a t deres tidligere Bo
lig er bræ n d t i 1728, og h ar fun d et Husly hos Folk, der er lige
saa fattige som de selv, men som har H jæ rte i Livet. Der er en
„Knyttekone“ og en Parykm ager, der ligesom forskellige andre „ny
der Fattiges P e ng e“. Men hvad de to Enker, som er Søstre og en
Datter, en blind Mand og en „Smørpige“ nyder, d. v. s. lever af er
en Gaade for os, som
det vist var for dem
selv. Naturligvis er der
baade B rændevinsbræn
dere og Koner „som ta p
p e r“ d. v. s. holder Ud
salg af 01 i Smaapar-
tier, men mæ rkeligt er
det a t finde en Mands
person, oven i Købet
med det raske Navn
som
„flikker
Strømper“ .
Man k an let sætte
sig ind i, hvilken Øde
læggelse og F o rfæ r
delse en B rand i dette
af Smaahuse og Boder
stæ rk t sammenpakkede
Kvarter m a a tte a fsted
komme. Det m aa d e r
for regnes for et mæ r
a t der
ikke gik mere i Løbet
af Gods og Menneske
liv ved den Brand, der
om tales i Avisen i 1674.
„Den 14. Februar
1674 om N a tte n opstod
i St. Nikolai Sogn i P e
der Madsensgang en
ulykkelig
Ildebrand,
hvorved 4 Huse, dog
smaa, ødelagdes, og i
samme Brynde (!) blev
nogle Mennesker op-
bræ ndte og nogle si
den af en Skorsten,
som faldt, lemlæstede.
Men af Ilden, som da
endnu varede, blev tre
Børn, der sad i Stuen,
u skadte udreddede.“
E fter den anden store Brand, 1795, (ifølge andre
allerede 1782) flyttede der paa ny Brandlidte
herhen, men denne Gang i Forhuset til Gaden.
Det var Apotekeren fra det 1536 anlagte Sva
neapotek, som var ble ven o p rettet i Ambrosius Bog
binders gamle Gaard, p a a Hjørnet af Højbro
stræde og Amagertorv. I Kælderen var der Vin-
- stue, (1803 Dyrings) og i Stuen ovenover laa
Apoteket, som i 1849 erhvervedes af den d rif
tige Alfred Benzon og nu er p aa hans Sønners
Hænder.
Da Peder Madsensgang, som til det sidste u dm un
dede paa Østergade gennem Porten i Nr. 18, endelig,
i 1875, blev nedlagt og Ny Østergade indrettet, blev
Nr. 18 ombygget og Nr. 20 forsvandt for at give
Plads for den nye Gade.
I 1661 beboedesN r. 20 af en saa fornem Mand som R e
p ræ sentanten for det Tysk-Romerske Kejserrige, Baron de
Goes. I den Anledning blev det ikke b e tra g te t med milde Øjne
af de Danske Præster, n a ar de kom forbi det, og der førtes i al
Hemmelighed skarp Kontrol med hvem der gik ud og ind i Nr. 20.
Ti her havde Katholikkerne, som ellers ikke taaltes i den D an
ske Konges Riger og Lande, deres faste Tilholdssted, og her kunde
de høre Gudstjeneste efter katolsk Ritus. Legationen havde nem
lig sin egen Præ st eller sine egne Præster, og hvad der skete in
den for Gesandtskabets fire Vægge, kunde de nidkæ re lutherske
I Ejendommen Østergade Nr. 47
har suk'n 1847 Firmaet A. Foimesbech drevet en blandet Manufakturforretning. Stifteren af Firmaet,
Anders Foimesbech, begyndte i Kælderen under meget beskedne Forhold Forretningen, som stadig
viste Fremgang og udvidedes.
Anders Fonnesbech.
(Stifteren),
f. 1821, t 1887.
222