220 / 359
vendte ud mod Fru Regitses Gaard, og som mulig gav Anledning
til ikke altid lige velkomne Indblik i hendes Husliv, b ragte
Bægeret til a t flyde over. D ette Vindue irriterede Fru Regitse.
Der er sandsynligvis g aaet mange Forhandlinger forud om dette
Vindues L ukning eller Blænding med Forespørgsler om, hvad saa-
dan en bildte sig ind m. m., inden Fru Regitse tog rig tig fat.
Men da det skete, blev
det ogsaa Alvor.
Hun havde væ ret saa
heldig eller saa d u rk
dreven at skaffe sig en
Forbundsfælle i F je n
dens egen Lejr, nemlig
den purunge, sagtens
fattige og maasko d e r
for ikke synderlig esti
merede Agnete Budde,
der beklagede sig over
sin Grevindes Haard-
hed. At Grevinde Pars-
berg ikke var nogen
elskværdig Dame, ved
vi fra anden Side, nem
lig fra hendes Pige L u
cie Henriksdatter, om
hvem mere nedenfor.
Krigen begyndte med
at Grevinde Parsberg
og - hendes Husfæller,
de to ovennævnte Da
mer, en Tid i V interen
1G74 følte sig ilde til
pas med Opkastninger
og med Smærter. Og
saasom tilk aldte kloge
Mænd mente, at samme
Virkning kunde tæn k es
at have samme Aarsag,
tog de sig for at u n
dersøge noget nærmere,
hvorfra disse Sygdoms
tilfælde stammede og
kom snart til det R e
sultat, at de m aa tte
hidrøre
fra „R otte
k r u d t“, Arsenik, som
de fandt tydelige Spor
af
paa Smørrebrød,
Øllebrød og Medica-
menter, som samme D a
m er havde nydt. Ja,
ved fortsat Undersø
gelse blev det endog
lagt for Dagen, at man
to Gange havde forsøgt
a t forgive Grevinde
Parsberg med m e r c u -
r i u m s u b l i m a t u m .
Den skyldige blev
snart funden. Det var
ingen anden end Jom
fru Budde.
Hun tilstod snart,
men skod sig ind u n
der, at det var deres
Naboerske, Fru Regitse
Grubbe, der dels ved
sin Kvinde Lucie Hen
riksdatter, og dels ved
den Magt hun paa Troldoms Vis havde vundet over hende — hun
havde forgjort hende med tre Æbler, forklarede Jomfru Budde,
som hun havde spist, hvilket havde „forhæ rdet hendes H jæ rte “ —-
havde bragt hende til a t komme Gift i Grevindens Mad. Giften
havde Lucie skaffet til Veje og bragt hende. Og for sit smukke
Arbejde skulde hun have udbetalt 500 Rdl. af Fru Regitse Grubbe.
I sit „Jammersminde“ omtaler Leenora Christine Lucia Henriks
datter.
A. C. Bangs Pelsvaremagasin, Østergade 25,
grundlagdes i 181G som et ubetydeligt Btmdtm agerværksted og Pelsvaremagasin i den lille Ejendom
tidligere Østergade 17 af J. D. Bang, i hvis Tid den udvidcdes en Del. Efter hans Død 18G4 overtoges
Forretningen af hans Søn A. C. Bang, som forandrede Firmaets Navn til sit eget, moderniserede og
udvidede Etablissem entet, saaledes at den gamle Ejendom ikke længere var stor nok, hvorfor Forret
ningen flyttede hen i den nyombyggede Ejendom paa Østergade 25. I 1888 overtoges Firm aet af A. C.
Bangs Søn, O. Bang.
A. C. Bang.
J. D. Bang.
„Samme 1078de Aar, d. 4. Martii, blef min Naboerske en Quin-
de ved Nafn L u c i a , som tjente Fru Regitze Grubbe. Hun b e
skyldtes af Jomfru Agneta Sophia Budde, at hun havde væ ret
den, som paa sin Frues Vegne havde o v e rta lt hende til a t for
giveGrevinden
FruBirthe Skeel (o:Grevinde Parsberg f. Skeel),
og at Luciahavde
b ra g t hendeGiften.
Der var Vidnesbyrd, af
hvem Lucia havde købt
Giften.
Den Quinde var en
standhaftig, tro fastT je-
norinde. Hun tog imod
a lt ondt, h ender p a a
lagdes, med allerstør
ste Taalmodighed og
var trøstig i det Mørke
Fængsel. Havde tv e n
de Mandspersoner til
K amm erater udi Fængs
let, som b aade skreg,
sukkede og græd. F ra
Grevinden som skulde
spise hende (d. v. s. be
spise hende) blev h en
der sendt Kød, som
krøb fuld af Maddiker,
og m uldent (d. e. mug
gent) Brød. Jeg for
barmede mig over h e n
de, — ikke for h en
des Frues Skyld, ti hun
havde in te t godt for
skyldt af mig og ilde
belønnet forrige Tiders
Velgerninger, men af
Medlidenhed, — send
te hende derfor Mad
og D rikke og Penge at
formilde Gert (d. e.
Fangevogteren)
med,
som var hender for
haard. Hun blev pint,
men vilde dog ikke
bekende det mindste
af det, hun beskyldtes
for, og forsvarede al
tid sin Frue. Hun blev
saa siddendes h e n “.
Først 20. August 1078
fald t Højesteretsdom
men, efter hvilken Jom
fru Budde skulde m i
ste sit Hoved, Fru
Regitze
forvises
til
Bornholm og Pigen Lu
cia, som havde væ ret
u n d e rk astet
Tortur,
skulde kagstryges (d. e.
piskes) og dernæ st for
vises af Byen ogLandet.
At Fru Regitse, der
var Hovedpersonen og
Anstifteren, slap med
Forvisning, kunde hun
ta k k e sin adelige Byrd
for. Jom fru Budde k u n
de ogsaa være glad for
sit Adelsskab, idet hun
af Hensyn hertil, fik
Lov til at sidde p aa en
Stol paa et rødt Klæde i Stedet for som en gemen Forbryderske
at lægge Hovedet paa Blokken. Det var altid noget, og saaledes
skete R etfæ rdigheden Fyldest.
Henrettelsen fandt Sted paa Slotspladsen neden for Børsrampen
d. G. September. Og det er a t haabe, at Bøddelen var saa meget
i Øvelse, at han uden a t slaa fejl, kunde udføre det vanskelige
Arbejde i et vandret Hug a t skille Hovedet fra Kroppen.
Men naar man staar over for den lille Sten, som endnu ses
O. Bang.
220