213 / 359
Og man forstaar den gamle Peder Plade, nnar lian som Kirkens
overste Tilsynsmand ivrigt søger at indprente Menighederne søm
meligt Hensyn til de Dødes Hvilested. Kirkegaarden skal ikke
være en Gødningsplads for Byens Kvæg; alt Ukrudt bor ryddes;
der skal være Græs over alle Grave, men Græsset bør holdes pænt
under Leen og slaas saa og saa mange Gange om Aaret.
Men det kunde Københavnerne, som holdt baade Svin og Kvæg
i deres Gaarde, ikke give den Guds Mand Ret i. Det var da me
get nemmere og billigereat slippeDyrene ind paaKirkegaarden
og lade dem tage for sig af Retterne. Saa slap man for Udgift
til Lugning og Høslet.
Og skulde der saa
ogsaa af de rappe Svi-
n etryn er bliver rodet
et og andet op, som
egentlig skulde have
h a ft Lov til at ligge
lidt længere og vente
paa den store Basune,
— Herregud, hvad saa?
Tiden var ra a og var
v ant til at se og høre
meget, som vi nu gyser
ved blot at tæ n ke os.
Det kan i Sammenhæng
med Svinene paa Kir-
kegaardene i den første
Menneskealder
efter
Reformationen
være
nok a t fortælle om
Graveren p aa den nye
K irkegaard uden for
Nørreport (om trent mel
lem St. Andreas-Kirken
og Frederiksborggade),
om hvem det hedder i
en gammel Beretning:
Saa var der en Graver
derude, som hed Stef
fen — han var ellers
T aarn væ gter i Vor Frue
T aarn — hvilken der
grov ned udi de Grave,
som friske Lig laa udi;
saa var forskrevne Stef
fen uskikkelig og slog
L aaget op paa Kisterne
og hug en H akke udi
de døde Menneskers
Kroppe og bad dem
staa op udi tusind
Knéffles:i:) Navn, og at
de nu havde ligget
længe nok der.
N aar et Menneske
kunde gøre sligt, hvad
kunde saa ikke Svi
nene tillade sig?
Naturligvis fik Stef
fen sin Straf, og Svi
nene eller rettere de
der holdt Svin og ikke
holdt dem inde, skulde have deres. Fra 1564 begynder Øvrig
hedens Krig mod Svin paa Københavns Gader. Det ene Forbud
kommer efter det andet mod Svinehold inde i Byen. Men først
da det blev befalet at løsgaaende Svin paa Gader og Torve
skulde optages som forbudte, begyndte Borgerne at forstaa, at
d et var Alvor, og efter 1600 tales der ikke mere om Svinehold
inde i Byen.
Under sin Vækst ud mod Øst kom Østergade til at bære P ræ
get af to forskellige B ygningsm aader, en gammeldansk og en
nyere, indført.
Den første finder vi hyppigst paa Gadens nordlige Side, hvor
forskellige Adelsmænd, efter at Byen var kommet under Kronen,
byggede deres Ejendomme. De fulgte den gamle hjemlige Skik
Firmaet R. & W. Mitchells Ejendom som den ser ud nu efter Ombygningen.
*) Svensk Udtryk for Djævel.
og byggede sig Gaarde — med flere Fløje som paa L andet — med
Langsiden til Gaden, ofte med Have eller Gaard foran og lukket
med Hegn til Gaden. De Heste af Grundene her, som senere er
udstykket i flere Dele, var oprindelig store og naaede med deres Haver
helt op til Silkegade, Antoniestræde o. s. v. Og ud til disse Gader og
langs de Stier, Smøger eller Gange, som fra Adelgaden, d. e. Ho
vedgaden, førte ned mellem disse store Grunde, byggede Ejerne
smaa Huse eller Boder til Udlejning til Smaakaarsfolk, og saale-
des opstod Østergades Tværgader mod Nord.
Mod Syd synes den østlige Tværgade allerede ved sit Navn
„Integade“ at proteste
re mod at regnes for
Gade. Og de to vest
ligere Halmstræde og
St. Jørgensgade — nu
Nikolai- og Admiral
gade — har utvivlsomt
fra første Færd kun
væ ret Gennemgange for
Østergades Beboere til
Kirken. Nuv. Adm iral
gade betegnes saaledes
i
1660 som Henrik
Miillers
Kirkestræde,
d. e. det Stræde, som
den velkendte og rige
Rentemester
Henrik
Müller, der boede lige
overfor,
havde
sin
Gang igennem, naar
han gik over i St. Ni
kolai Kirke.
Den sydlige Side af
Østergade blev — i
Modsætning til den
nordlige og med Und
tagelse af enkelte store
Gaarde som f. Eks. Nr.
15 — bebygget af jæv
nere Folk. Da Terrai-
net Syd for Østergade
under Christian III og
Frederik II blev be
bygget, anviste disse
Konger deres Søfolk
og Haandværkere Bo
liger her. Da Christian
IV i 1632 anlagde sine
Sømandsboder ude i
det nye København, fik
disse Navnet Nyboder
som Modsætning til de
gamle Skipperboder in
de ved St. Nikolai, fra
hvilken Bydel de Nye
Boder laante deres Ga
debetegnelser fra Dyre
og Blomsterverdenen.
Mod Nord, omtrent
parallel med Østergade
laa „Kongens Boder“
eller „Kongens lange
Boder“ ud mod den Færdselsvej, „det Stræde, som løber til St.
Nicolai Kirkegaard“, som senere fik Navnet Kongensgade, og som
endelig — da en Store Kongensgade var fremstaaet i det nye
København — blev kaldet Lille Kongensgade. Disse Boder fik en
Del af Kongens Hofbetjente og Haandværkere anviste til Bopæl.
Smaahusene, eller Boderne, paa Gadens Sydside synes at have
fundet noget tilsvarende iBebyggelse paa Nordsiden. Ti Grundene
her, mellem Østergadeog Bodegaden er paa faa Undtagelser nær,
mindre, særlig smallere end de paa Østergades Nordside, og her har
— i Lighed med hvad der fandt Sted i Bodegaden — Husene
gennemgaaende fulgt nordtysk Skik, — en Følge af de indkaldte
Haandværkeres Overlevering — og ligget med Gavlen til Gaden,
som det endnu ses i Lille Kongensgades ejendommelige Gavlbyg
ninger. Forskellen mellem den fornemmere Bebyggelse paa Nord
siden af Gaden og den mere beskedne paa Sydsiden, skyldes som