209 / 359
Bernhardt Hirschprung.
Abraham Marcus Hirschsprung
Firmaet A. M. Hirschsprung & Sønner
Heinrich Hirschprung.
grundlagdeS i Aaret 1826 af Abraham Marcus Hirschsprung som Cigarfabrik, hvis første Detail-Udsalg aabnedes paa Østergade Nr. 2 i Kælderen i 1840erne. 1 Aaret 1863
overtoges Firmaet af Stifterens Sønner Bernhardt og Heinrich Hirschsprung og efter deres Død overgik det i 1899 til et Aktieselskab med en Søn af Bernhardt
Hirschsprung Holger Hirschsprung, som administrerende Direktør. Fabriken har nu 20 Udsalg i København og Virksomheden er blandt de betydeligste i Branchen
her i Landet. Fabriken er nu beliggende i Tordenskjoldsgade Nr. 7, opført 1866.
een sam let Strøm udi Rendestene. Det hedder sig derfor ogsaa,
t man efter stærk Regn kunde vade i and omtrent til Knæet i
raderne. Kommandanten beklagede sig til Politimesteren over, at
iongens Soldater ikke kunde passere Gaderne i Sko, og Byens
»orgere maatte, som Jeronimus i „Maskeraden“, tage Støvler paa
vaadt Føre.
Hos Holberg faar man som sædvanlig det mest malende Billede
samme blev nøje haandhævet, vilde vore Gader
som nu om
Stunder Alle, ja selv gemene Skriverkarle og Lakajer værgre sig
ved at betræde, blive saa rene.“
Henrik i „Det lykkelige Skibbrud“ er dog glad for Forholdene
som de er. Ellers havde han ikke undgaaet at faa Prygl, da han
blev forfulgt af de to Jean de Francer med dragne Kaarder. „Ti
eftersom de løb efter Takten paa de store Stene“ — nemlig paa
Gadei og Torve udi langsommelig Tid at blive beliggende og ef
ter Advarsler ej bliver borttaget, saa derover ond Luft og Stank
foi aarsages , da paabydes det Natmesteren, at han sørger for, at
sligt snarest bliver brag t bort.
Det blev dog a tter her Enevælden, der brød med gammel Slend
rian og efter-
haanden fik
bedre
Skik
paa det hele,
saa Gaderne
kunde blive
holdt rene her
„som paa an
dre vel poli
certe
Stæ-
d er“. Og ved
Forordning af
21. Mai 1680
da Tilstanden
var saa gru
fuld som fast
ej nogen Tid
tilfo rn “ blev
det forbudt
Borgerne at
brolægge Ga
derne; dette
skulde frem
tidig udføres
af det offent
lige.
Aaret efter
blev Strøgets
Gader og an
dre Hovedga
der
brolagt
„efter Vater
pas“ og Ren
destenene
blev dækket
Firmaet købte (i 1864) og ombyggede Nr. 6 paa Østergade og henflyttede sin Detail Virksomhed hertil i Aaret 1870.
med Fjæl for at blive bredere. Men derved blev det vanskeligere
for Vandet at faa Afløb til Rendestenen. Og efter et større Regn
skyl maa Tilstanden i Københavns Gader have været meget uhel
dige. Man maa erindre, at der dengang ikke fandtes Tagrender,
som samlede Regnvandet fra det store Tagareal og førte det videre
af Forholdene. Saaledes i „Ulysses von Ithaeia“: „I Juli Maaned
er Gaderne upaaklagelige, men Resten af Aaret kan man næppe
gaa ud uden at drukne i Skarn. Dog, det er kun 11 Maaneder af
Aaret, de gaar snart. Kunde man gøre saadanne Anstalter, at det
aldrig skulde regne, da vilde jeg nok se nogen By at være saa
ren som vo
res.“
Herman von
Bremenfeldt
har i „Repu-
bliken“ et ud
mærket For
slag til med
eet Slag at
opnaa, hvad
Byens
vise
Øvrighed
i
Hundreder af
Aar ikke har
kunnet sætte
igennem:
„Saasom
man
hører
Folk dagligen
at klage over
Gadernes
Urenhed men
altid forgaV
ves,
efterdi
de Betjente,
som Omsor
gen for deres
Renholdelse
er
overdra
gen, ikke med
Iver af Øvrig
heden bliver
tilholdet saa-
dant at efter
leve, saa ha
ver jeg med megen Hovedbryden udfundet et sikkert Middel,
hvorved denne Mangel kan hæves, og det ved en eneste Anord
ning som er denne, nem lig at Magistratens Fruer og Døtre skulde
være forbundne at gøre Visitter til Fods udi Tøfler og perle
farvede Silkestrømper. Naar saadan Anordning skete og den
_____