207 / 359
Vi forlade nu Kongens Nytorv og fortsætte vor Vandring ad
Østergade gennem
S t r ø g e t .
Indledning. — Østergade med Egnen om St. Nikolai mod Syd
og P ilestræde-Kvarteret mod Nord. — Amagertorv og Højbroplads.
— Vimmelskaftet og Nygade med Stran d kv arter og Snarens Kvar
ter mod Syd og Frim andskvarter og Klædebo Kvarter. — Gam
meltorv og Nytorv. — Frederiksberggade, Vestergade og de for
svundne Gader derimellem.
Indledning.
Enhver Københavner, der har H jæ rte for sin By og er trofast
imod den i mørke som i lyse Dage, ved at København aldrig er
saa skøn som om Sommeren, netop paa den Tid af Aaret, hvor
lernes mørke Silhouet op mod den klare Aftenhimmel og det m a
leriske Lys gennem den lange, smalle Porthvælving. Strækningen
Langelinie—Vesterport var „Strøget“ i hans Ungdom, Midten af
Aarhundredet og en Menneskealder før og efter. Her mødtes „hele
København“, lutter pæne Folk af det gode Selskab — Bourgeoisiet
havde det saa ra rt for sig selv dengang. — Unge Damer, der
ikke havde stor Frihed til at bevæge sig i hine Tider, havde jo
dog altid Indkøb at besørge — og alt m aa tte købes p a a Strøget
— og Tilbederne havde i Reglen paa det sidste Bal faaet fornø
den Underretning om, hvor og naar Damen vilde være at finde.
Enhver Mandsperson, der havde blot den mindste Agtelse for sig
selv, m aatte vise sig paa Strøget en eller to Gange om Dagen
og helst mellem Kl. 1 og 3. En ung Dame, der ikke havde gjort
Strøget fra Ende til anden, regnedes lige saa lidt med som en
Matros, der ikke havde passeret Linien. Her promenerede man,
her koketterede man, her holdt man Stævnemøde, her aftaltes
Østergade, set fra Kongens Nytorv i 1860erne.
Stueetagen tilvenstre optoges af Gianellis Café og Conditori, der aahnedes 14. Februar 1802 som den første Schweizer-Café i København og senere flyttedes under
Firma Stephan å, Porta til nuværende Lokale paa Kongens Nytorv, Hj. af L ille Kongensgade.
de allerfleste af dem, der gaar for at være „hele København“,
betragter det som en Livsbetingelse at komme bort fra Byen. Saa
tager de paa Landet og laver „Strøg“ fra Skovshoved, Kronborg
rundt og helt ud mod Vest til Liseleje og vel snart til Sjællands
Odde og finder det saa dejligt.
Men den ægte Københavner foretrækker at blive i Byen. Den
er skønnest, naar de andre er borte; allerskønnest i Juni, naar
Skærsommeraftenens Himmel gyder sit Trylleskær over Byen,
eller i September, naar Høstaftenens klare Lys brydes med Skin
net fra Lygter paa Gader og Stræder eller med det begyndende
Lampeskær fra de atter befolkede Stuer.
Tænk blot paa Inderreden, indrammet af Langelinie med Ka
stellet og Indsejlingen til Havnen, — eller paa Kongens Nytorv
med Skibene i Nyhavn og de blinkende Ruder i Husrækken mod
Nord — eller paa det festlige Lys, der strømmer En i Møde,
naar man fra Strøgets Skumring træder ud paa Raadhuspladsen
omkring den Tid, hvor Sol er ved at gaa i Bjærge.
For den ældre Københavner er det saa naturligt at bevæge
sig mellem disse Yderpunkter: Langelinie og Vesterbro. Ja, hører
han til det ældste Slægtled, vil han sige Langelinie og Vester
port. Ti for hans Erindring staar Voldene endnu med Trækup-
„Før og Nu“. 3die Aarg. Nr. 12.
med smaa Vink og Nik eller hurtige Ord en passant alt videre
fornødent, — det var som et stort Selskabsgalleri, hvor man
mødte hinanden under ganske anderledes ugenerte Former end
mellem et Hjems fire Vægge.
Og havde man ikke andet Paaskud til at komme paa Strøget,
saa havde man dog altid det at skulle sammenligne sit Ur med
Kronometret paa Hjørnet. Det kunde selv ikke den sureste eller
strammeste Far eller Mor sige noget til.
For Beaumonden var Strøget den hele Strækning fra Vesterbro
til Grønningen. Det var Promenaden. For Handelsmanden var
det egentlig kun Vesterbro—Kongens Nytorv. Og i gamle Dage,
d. v. s. før 1750, hørte Østergade slet ikke med til Strøget. Da
stoppede det op paa Amagertorv eller rettere, det drejede af, ned
ad Højbrostræde til Havnen og til Stranden og over Højbro til
Slottet og over til Amager.
Ti „Strøget“ er Københavns ældgamle Livsaare, Hovedvejen
gennem Staden, der forbandt Landet med Byen og dens Havn.
I Hundreder af Aar har Færdslen og Handelen i Byen fulgt denne
Vej. Ti de Handlende bosætter sig fortrinsvis der, hvor der er
Strøg, d. v. s. hvor Mennesker særlig har deres Gang. Derfor kom
Østergade ikke til at høre til Strøget, før der kom Færdsel gen