S_FørOgNu

1 8 6 6

vil huske fra hans lunerige Fremstillinger, f. Ex. af Mr.

W illiam i „Toreadoren“, Korporal Mowitz i „Bellmann“,

Gert i „Kermessen“ og -— ikke mindst — Viderik i „Et

Folkesagn“. Han var i sin stilfærdige beskedne Frem træd en

og ved sin p ligttro og højst samvitighedsfulde Tjeneste et

Mønster for sine Kammerater.

— Oktbr. ansattes

Johannes Theoder Kliiver,

f. n /ia 1845,

1917.

Theodor Kliiver var en fortræffelig Groteskdanser, der

vil erindres som Gadesangeren i „Napoli“ , og Polichi-

nellen i „Pontemolle“. Han trak sig tilbage fra Scenen for

at overtage en privat Virksomhed.

— n /ii debuterede

Frk. Betty Mathilde Schnell

, senere

Fru

Hennings,

som Astrid i „V aldemar“, f. 2<i/io 1850.

Allerede som lille Pige havde Betty Schnell — den se

nere saa berømte Fru Hennings — tiltru k k e t sig Opmæ rk

somheden ved sit yndefulde Væsen og fik snart overdraget

at udføre smaa Roller baade i B alletten og det reciterende

Skuespil. Og da Høedt havde hjulpet hende med Instude-

ringen af Zerina i „Alferne“, fa tted e h an en saa levende

Interesse for det opvakte Barn, at han fra det Øjeblik ikke

tab te hende af Syne.

Men i B alletten vandt hun sin første Berømmelse. Den

11. Novbr. 1866 debuterede hun, sexten Aar gammel, som

Prinsessen i „V aldem ar“ og henrev Publikum ved sin kvin

delige Renhed og Uskyld og sin sjælfulde Hengivelse i Rol

len. Hun befæstede det Ry, hun strax havde vundet, ved

sin Udførelse af Sigyn i „Thrymskviden“, H ilda i „Et Fol

kesagn“ og Teresina i „Napoli“ og ikke m indst ved sin

friske Søkadet i „Fjern t fra D a nm ark “. Hun var, endnu i

sin knapt udvoxne Alder, Ballettens Primadonna.

Alen — just da hun stod i sin Glans som Danserinde,

m aa tte Bournonville ined Smerte se hendes Overgang til

Skuespillet. Den 13. Decbr. 1870 spillede hun med h e n

rivende Ynde og frem ragende T alent Agnès i „Fruen-

timm erskolen“.

1 8 6 8

Vø debuterede

Frk. Anna Regina Scholl,

senere

Fru Tychsen,

Vø

1853, t 2l/n 1896.

I Dansens tekniske Fuldkommenhed, i koreografisk Bra-

vour var der b lan dt Anna Scholls — senere Fru K aptajn

Tychsens — samtidige ved B alletten ikke nogen anden

Danserinde, der kunde tage Kampen op med hende. Den

des mimiske Evne stod lan g tfra Alaal med hendes glim

rende, men kølige Færdighed. Hendes Ungdom faldt sam

men med den jævnaldrende B etty Sehnells, og de supplerede

hinanden fortræffeligt i de Balletter, hvori de o ptraadte

sammen, f. Ex. som de to K adetter i „Fjernt fra D an

m a r k “.

B landt de P artier, hvori Anna Scholl fik Lejlighed til at

vise sin fænomenale Teknik, kan nævnes Elisa i „Konser

va to riet“ og Danserinden Celeste i „Toreadoren“, og i det

sidstnævnte P a rti tog hun Afsked d. 8/ø 1889.

1 8 7 0

28/ø debuterede

Jacob Daniel Krum,

f. 2/i 1850, f (ved Selv

mord) 22/3 1887.

Daniel K rum var en fortræffelig Danser, der udmæ rkede

sig ved en høj Grad af koreografisk Dygtighed og en god

mimisk Aktion, som banede ham Vejen til Ballettens Ho

vedroller og gjorde ham til Publikums Favorit. Hans mest

kunstneriske A'delse var uden Spørgsmaal Loke i „Thrym s

kviden“, hvori han gav en uovertræffelig K a r a k te r is tik af

Figurens dæmoniske Skadefryd og Smidighed. [Alen ogsaa

som Alouzo i „Toreadoren“, Emil i „Livjægerne“ og som

Helge i „V alkyrien“ vandt han med Rette Bifald.

Ogsaa som Balletkomponist viste Krum utvivlsomme Ev

ner, baade som F o rfa tte r til „Bacchusfesten“, „I Karnevals

tid e n “ og som Bearbejder af „Spillemanden“. — Han var

gift med Skuespillerinden Jo li a n n e E l i s a b e t h S c h m i d t ,

der senere ægtede Skuespiller H a n s R i b e r H u n d e r up.

1 8 7 1

°/ø o p tra a d te

Frk. Marie Westberg

første Gang, f.

s/2

1853,

t 7

1893.

Fra den svenske Ballet hjem førte Bournonville Frk. West-

berg, der hurtigt satte sig fast i Publikums Arndest ved

sin koreografiske Dygtighed og sin blonde, nordiske Appari

tion og fik et stort Repertoire. Hun fremstillede — dog

uden at lægge særligt frem ragende dramatiske Evner for

Dagen — med Held Sigyn i „Thrymskviden“, Sylfiden,

Valkyrien, Teresina i „Napoli“ og Kirsti i „B rudefærden“.

Hendes Legemslcræfter tog efterhaanden af i en saa b e

tænkelig Grad, at hun en forholdsvis ung Alder m aa tte

tage sin Afsked — Juni 1890 —, og efter et P a r Aars For

lob kom fra Stockholm Budskabet om hendes Død.

1 8 7 4

ansattes

Frk. Emilie Egense,

senere

Fru Walbom,

27io 1858.

Emilie W albom , født Egense, en D atter af Theatrets

Garderobeinspektør og Niece af Sangerinden Fru L i e b e ,

blev tidlig anvendt i Solopartier og udførte med teknisk

Dygtighed og intelligent Opfattelse Roller som Fiorabella

i „Blomsterfesten“ (allerede 1877), Ingrid i „Fjeldstuen“,

Amagerpigen Else i „Livjægerne“, Ellen i „V aldemar“ og

Giovannina i „Napoli“. Hun har i en senere Alder væ ret

T h ea tre t til stor Nytte, dels som Lærerinde i Plastik for

Skuespillets kvindelige Elever, dels som Balletinstruktrice,

— Stillinger, i hvilke hendes Intelligens og utræ ttelig e

Arbejdsevne h ar lagt sig smukt for Dagen.

1 8 7 4

Hendes Mand, Danseren W a l b o m , døde 6/s 1898, kun

47 Aar gi.

1 8 7 5

7i. debuterede

Frk. Athalia Anna Henriette Flammé,

senere

Fru Reumert,

som Therese i „Søvngængersken“.

Athalia Flammé — den senere Fru E lith R eum ert —

v a kte tidligt August Bournonvilles Opmærksomhed og blev

en af hans sidste Elever. Hun udviklede sig — som Peter

Hansen skriver i sin T heaterhistorie — til en Danserinde

af første Rang, hos livem man især m a a tte beundre det

Temperament, der var forbundet med hendes ualm indelige

fysiske K raft. Aled hensynsløs Energi gav hun sig hen

i sin Rolle og har mere end én Gang aflokket Huset et

Ængstelsens Udbrud ved den F a rt og Flugt, hvormed

hun, tilsyneladende uden T anke for noget Andet, h e n

gav sig til Dansens hurtig ste Rythm er som en ung og

stæ rk Bacchantinde. Især som Asta i „Fjeldstuen“ — en

af hendes Glansroller — syntes hun næsten a t vove

Liv og Lemmer for den sceniske Effekts og det sa n d

dru Udtryks Skyld. Hun blev en udmæ rk et S tøtte for

Balletten, baade som Afløserinde af F ru Stiilm ann og i

mange andre Roller, som f. Ex. Frøken Birthe i „Et Folke

sagn“, Kirsti i „Brudefærden i H a rd an g e r“, Silvia i „Festen

i Albano“ og som Fenella i „Den Stumme i P o rtici“. Den

20/n 1894 kom Fru R eumert til Skade p a a Scenen og nød-

tes ved Sæsonens Slutning til at træ k k e sig tilbage til P r i

vatlivet. Hun er Aloder til Skuespiller P o u l R e u m e r t .

1 8 7 6

udnæ vntes

Oscar Iversen

til Sekonddanser, f.

27U

1849.

Oscar Iversen, der fra Dreng, a ltsaa i ca. 60 Aar, har

væ ret k n y tte t til Balletten, har i Tidens Løb spillet i et

re t om fattende Repertoire, og har navnlig gjort god N y tte

i Roller, der krævede Værdighed og ydre Kraft, som i

Smeden Yng var i „V aldem ar“, Golfo i „Napoli“ Thrym i

„Thrym skviden“ og Kosakhøvdingen i „F ra Sibirien til

Moskau“. Han ejer tillige U d tryk for Jov ialitet i Roller

som Steffen i „Livjægerne“ og Baadsmanden i „Fjernt fra

D a nm a rk “. Af og til har Oscar Iversen i en snever Vending

vist sig n y ttig for T h e a tre t ved Overtagelsen af m indre

Roller i det reciterende Skuespil.

1 8 7 7 ,

Juli, ansattes

Christian Christensen,

f. 18A 1861.

Chr. Christensen besidder som Danser tek n isk Færdighed

og har i komiske K a rak terroller vist Lune og Humør.

Blandt hans Frem stillinger k an nævnes D iderik i „Et Folke

sagn“.

Han indtag er nu Stillingen som Lærer ved Balletskolen.

1 8 7 9 ,

Juli, ansattes

Frk. Anna Jensen,

senere

Fru Harboe,

f. 13/i

1863.

Anna Harboe, født Jensen, havde til Forskel fra vore

fleste andre Danserinder et stæ rk t sydlandsk P ræ g , der

gjorde hende til en ogsaa i ydre Henseende passende F rem

stillerinde af Figurer som Fenella i „Den S tumm e“, Maria

i „Toreadoren“ og Teresina i „Napoli“. Men ogsaa som

Jeanne i „Conservatoriet“, Gertrude i „Søvngængersken“

og Astrid i „Valdem ar“ van dt hun fortjen t Bifald. Kort

før sin Afgang som Danserinde forsøgte hun sig uden Held

som Skuespillerinde.

— 2s/n debuterede

Hans Johannes Christian Bcck

som Solodan

ser, f.

1861, afg. Juni 1915.

Hans Becks Navn vil altid blive nævnet som en af Bal

lettens mest frem ragende. Han aabenbarede allerede som

ganske ung usædvanlige Evner, der indfriedes p a a den

mest glimrende Maade i Tidens Løb. En elegantere, en

livfuldere og mere um iddelbart indtagende Danser har T he

a tre t ikke ejet siden Bournonvilles og Scharff’s Dage.

Alle Ballettens Elskere var hos ham i de fortrinligste Hæ n

der, og han udviklede, e fterh aand en som h an blev ældre,

en ikke ringe Evne ogsaa i den mimiske Kunst. Hans r e t

linede K arak te r og øvrige udmæ rkede menneskelige Egen

skaber skabte ham ikke m indre en saa frem skudt Posi

tion ved T heatret, at det blev en Selvfølge, at han stil

ledes i Spidsen for Ballettens Ledelse i en forholdsvis ung

Alder, da Emil Hansen i 1894 paa Grund af Sygdom m aa tte

træde tilbage. Og han vandt ogsaa i denne Stilling alm in

delig og fortjent Paaskønnelse.

Han tra k sig. for et P a r Sæsoner siden tilbage, mens

han endnu som Kunstner stod i sin fulde Kraft, men ingen

af hans Arvtagere vil tilnærmelsesvis kunne udfylde hans

Plads.

1 8 9 0 ,

Juni, forlod

Frk. Marie Chariotte Hansen,

senere

Fru Wiehe,

senere

Fru Berény,

Balletten, f. 28/s 1865.

Charlotte Hansen, der senere som Fru W iehe-Berény

vandt sig et Navn som m im isk Danserinde og Sangerinde

baade hjemme og i Udlandets Hovedstæder, røbede tidligt

koreografiske Evner og havde væ ret Primadonnastillingen

ved B alletten vis, saafrem t hun ikke allerede fa a Aar efter

sin Debut havde sagt Scenen paa Kongens Nytorv Farvel

for a t debutere som „Nitouche“ p a a Folketheatret, en Rolle,

hvori hun gjorde megen Lykke.

P a a det Kgl. T heater havde hun gjort sig fordelagtigt

bemæ rket i adskillige B alletpartier som f. Ex. Theresa i

„Søvngængersken“, Alaria i „Toreadoren“, Ragnhild i „Brude-