140 / 362
CONFLICTEN MED HØEDT.
1 2 3
Fra Heiberg til Ministeriet:
„ I Henhold til Ministeriets Skrivelse a f 18de dennes
tilskrev je g Skuespiller Høedt under 16de f.' M. og
opfordrede ham til at afgive en Erklæring, angaaende
hans Vægring ved at udføre Hamiets Rolle, navnlig
med Hensyn paa den a f ham paaberaabte Distinction
mellem ikke at v i l l e og ikke at t u r d e , samt hvad
han i denne Henseende maatte have at fremføre til
sit Forsvar. Derefter har je g modtaget hans hermed
følgende Erklæring, dateret d. 21de dennes.“
„F o r at reducere dette vidtløftige excursoriske
Skrift til det væsentlige Hovedpunkt, maa je g først
gjøre opmærksom paa, at Høedt indrømmer alle de
Facta, hvormed je g i tidligere Skrivelser har gjort
Ministeriet bekjendt. Han indrømmer nemlig, at han
anmodede Teeatersecretairen om at meddele mig, „at
han kun i dybeste Æ rbødighed b a d om indtil Videre
at fritages.“ Han tilføier endog, at han derfor paa
lagde Secretairen at „forebringe mig Anmodningen i
s amme b e s k e d n e U d t r y k , som han selv havde
brugt“ ; og dernæst, at han ligeledes bad Secretairen
om at underrette ham om Directeurens „ Or d r e . “
Endelig erklærer han, at en Grund, hvorfor han netop
paa Theatercontoiret frembragte sin Indsigelse, var,
at han „ønskede V idner paa“ , at han kun havde
b e d e t om F ritage lse .“
„Dernæst, efter at have indrømmet Facta, ja endog
paaberaabt sig V idner i denne Henseende, indrømmer
han, „at hans juridiske U ret er stor“ , og at han,
„naar Sagen betragtes fra det blot juridiske Stand
punkt, har ikke blot begaaet en formel Feil, men et
ligefremt B rud paa det endnu bestaaende Reglement;“
og til Fo rsva r for denne juridiske Uret veed han ikke
at fremføre Andet, end den i nærværende Forbindelse