141 / 362
1 2 4
CONELICTEN MED HØEDT.
meningsløst anbragte Slutn ing: summum jus, summa
in ju ria.“
„Endelig efter at have indrømmet først F acta og
dernæst sin juridiske U ret, kommer han til Conclu-
sionen, som er: „ J e g fortryder ikke, hvad je g har
gjort, og vilde i et lignende Tilfæ lde udentvivl gjøre
det Samme.“ I disse Ord ligger da foruden en Opsætsig
heds-Erklæring i Almindelighed tillige den specielle,
at han ingensinde vil optræde i Hamlet, før den nu
værende Rollebætning er forandret efter hans Hoved,
at han altsaa ikke v il opfylde den Betingelse, der,
naar ikke al Disciplin skal nedbrydes, vilde være den
eneste, hvorunder han igjen kunde fremtræde paa
Scenen .“
„D isse ere de tre Hovedmomenter i Erklæringen,
og det er dem, som maa haves for Øie i Bedømmel
sen a f denne Erklærings Betydn ing, nemlig f ø r s t , at
han indrømmer E a c ta ; d e r n æ s t at han indrømmer
sin U ret; e n d e l i g at han agter at fremture i samme.“
„E fter at have udhævet disse tre Punkter, kunde
je g tilbageholde alle andre Betragtn inger som over
flødige. Fo r dog ikke at lade enkelte a f Erklærin
gens dristige Paastande henstaae uoplyste, skal je g
endnu tillade mig at meddele Ministeriet et P a r B e
mærkninger.“
„Naar Høedt, efter at have tilstaaet sin juridiske
U ret og efter endog at have erklæret, at han i lig
nende Tilfælde vilde gjentage den, tilføier i samme
Aandedræt, at han „nægter ligesaa bestemt, at han i
fjerneste Maade har gjort det a f Insubordination“ , da
er det en større Selvmodsigelse end man skulde vente
sig a f en nogenlunde udviklet Forstand, thi Insubordina
tion er jo ikke Andet end Vægring i at adlyde de
retsgyldige Be fa linger.“