143 / 362
1 2 6
COKFLICTEN MED HØEDT.
„Herved ledes je g til Betragtning a f visse P a a
stande, der staae i Forbindelse med denne fingerede
P lig t. Naar han siger, at han mistvivlede om, at den
tidligere Illusion kunde opnaaes, saafremt Ferslev ud
førte Aandens Rolle, saa maa man vel spørge ham,
om han da troer, at den forrige Frem stiller frembragte
Illusionen a f en „A and “ . Og naar han i denne Hen
seende beraaber sig paa, at F e rslev „som Tragiker er
endnu altfor meget Begynder“ , saa maa man vel
spørge, om Høedt selv, der kun har udført een tragisk
Rolle, og siden den Tid ikke er befunden anvendelig
i andre Roller, end Spidsborgeres, da er kommen
videre, end til at være en Begynder i det Tragiske.
Naar han fremdeles siger, at Jfr . Müller vilde, efter
at have prøvet første Gang om Torsdagen, paatage
sig at spille - om Løverdagen , og naar han derved
giver at forstaae, at S tykke t vilde blive jag e t frem
paa en overilet, ukunstnerisk Maade, saa er denne
Paastand aldeles falsk ; thi je g havde ud trykkelig
taget den Bestemmelse, at Stykket, som vel var an
sat til Løverdag, men under Forudsætning af, at Mad.
Nielsen spillede, nu ikke skulde berammes til nogen
bestemt Dag, men vente indtil Prøverne, som je g selv
agtede at bivaane, viste, at Fremstillingen var moden.
A t imidlertid denne Modenhed hurtigere kunde ventes
opnaaet i dette Tilfælde, end i mange andre, var ikke
forunderligt, da Jf r . Müller under Mad. Nielsens lang
varige Sygdom i Sommer foreløbigt og a f egen D rift
havde gjort sig nøie bekjendt med flere a f dennes Roller,
og deriblandt ogsaa med denne, som hun desuden
allerede for fire A ar siden havde begyndt at indstudere,
da der ved S tykke ts første Opførelse til Høedts Debut
var Spørgsmaal om, at hun skulde spille Rollen. Naar
det fremdeles hedder: „at det gjaldt blot om at vente