DetKongeligeTeater

CONELICTEN MED HØEDT.

1 3 1

i saa Henseende, navnlig naar disse have deres Grund

i F rygten for at overtage nye F o lie r, for hvilke de

ikke føle sig skikkede, saa er det dog en Selvfølge,

at Saadant ikke kan føre til nogen R e t for en Skue

spiller til vilkaarligt efter eget Tykke at nægte Op

fyldelsen af, hvad der a f Directeuren paalægges ham.“

„Skjønd t nu Høedts Vægring ved at udføre Ham

iets Rolle- og indfinde sig til Prøverne paa S tykket i

sig selv maa erkjendes at være en Forseelse a f den

Beskaffenhed, at den qvalificerer sig til en alvorlig

Straf, og skjøndt denne S tra f maatte blive saa meget

alvorligere, som han ved sin fortsatte Vægring har

modsat sig ikk e alene et ham a f hans nærmeste Fo re

satte, men ogsaa et ham a f Ministeriet givet Paalæg,

kunde Ministeriet dog for sit Vedkommende ikke til

lægge hans Forseelse den Betydn ing, at Det i og for

sig skulde ansee Høedts Afsked igelse a f Theatrets

Tjeneste paa Grund heraf nødvendig. Men da Høedt,

efter at han a f Ministeriet er bleven opfordret til at

fremføre , hvad der maatte kunne tjene til Undskyld

ning for hans Frem gangsm aade, har afgivet en E r

klæring, som den ovenanførte, hvorefter man maatte

befrygte G jentagelse a f samme Opsætsighed, som han

har udviist i det her omhandlede specielle Tilfælde,

kan Ministeriet ikke Andet end ansee Theaterdirec-

teurens EVrmening om, at Høedt ikke længer kan for

blive i Tjeneste ved Theatret for begrundet i F o r

holdets Natur, og, ihvorvel Ministeriet maa ansee det

for meget bek lageligt, at Theatret efter en saa kort

Tjenestetid skulde tabe en talentfuld og lovende Skue

spiller, maa M inisteriet dog fra sit Standpunkt ansee

Opretholdelsen a f Theaterdirecteurens Autoritet lige-

overfor Personalet for en saa væsentlig Betingelse

for Theatrets V irksomhed, at det i Henhold til hvad