144 / 362
en Maaneds T id “ , for at da Mad. Nielsen kunde spille
sin Ro lle, da maa denne Paastand berigtiges derhen,
at Mad. Nielsens Vægring var ubegrændset a f nogen
somhelst Tids-Angivelse. Endvidere kan den megen
Talen om Dronningens „anstrengende“ og „angribende“
P a rti“ ikke være Andet end et Paaskud til Sagens
Besmykkelse, thi Dronningens Rolle er hverken stor
eller anstrengende.
Selv i den betydeligste Scene,
Slutningen a f 3die Act, har Dronningen kun faa og
korte Rep liker, og der kan ikke være Tale om anden
Anstrengelse end den mimiske L y tten til Hamiets Ord.“
„Naar endvidere Høedt, til Undskyldning for, at
han ikke vilde see Prøven, inden han bedømte sine
Medspillende, siger, „at hvorledes Jfr . Muller og Hr.
Ferslev vilde udføre deres Roller, kunde han vide
uden P rø v e “ , da er en saadan Paastand kun en ny,
for de Paagjældende fornærmelig, Y ttring a f hans
latterlige æsthetiske og critiske Selvtillid .“
„Endelig skal je g kun tilføie, at naar Erklæringen
paaberaaber sig, „at noget Lignende oftere er pas
seret, uden at de respective Directeurer nogensinde
have behandlet det som et Disciplin-Spørgsmaal“ , da
veed je g ikke, hvad der sigtes til. A t en Skuespiller
for sit eget Vedkommende fritages for en Rolle, naar
han ønsker det, er ofte skeet, og under min B e sty
relse maaskee endog hyppigere end tilforn. Men at
en Skuespiller har villet raade for Besætningen a f de
andre Roller i Stykket, er, saavidt je g veed, aldrig
skeet, og kunde vel heller ikke være skeet, før Theatret
fik et saa udisciplin eret Medlem som Høedt.“
„Hermed skal je g slutte mine Tillægsbemærknin
ger. I det Væsentlige henholder je g mig til de i
Begyndelsen udhævede tre Hovedmomenter, idet je g
tillader mig at andrage paa:
CONELICTEN MED HØEDT.
1 2 7