151 / 362
1 3 4
CONFLICTED MED HØEDT.
er paa den Maade, at Heibergs tidligere fremhævede
Y ttring i hans Skrivelse a f 27 Septbr. 1854 „at det
med Lethed har ladet sig realisere at donblere N iel
sens R o lle r“ — skal forstaaes? Heiberg y ttrer sig i
Skrivelse a f 27 Febr., som om han ansaa F e rsle v for
nok saa heldig til Aandens Rolle som Nielsen, ret
som om Heiberg var den Eneste, der ikke havde
kunnet se, hvor gribende Nielsens Frem stilling a f
Aanden havde været, — eller gik Heiberg maaske nd
fra , at en Aand nødvendigvis skal være afmagret og
ikke kan præsentere sig i en H elteskikkelse ? han
lader forstaa, at F erslev ikke er mere B egynder som
T ragiker end Høedt, fordi denne kun har spillet een
tragisk Rolle (men det var Hamlet), og tilføiei neppe
ganske ærligt, „at Høedt siden ikke er funden an
vendelig i andre Roller end Spidsborgeres“ , — „at
Dronningens Ro lle hverken er stor eller anstrengende ,
- at den kunde være angribende modsiger han dog
ikke — , men hvad der er angribende, er for den v irk e
lige Kunstner eo ipso ogsaa mest anstrengende.
Man skulde ikke troet, at en alvorlig Mand i en
ansvarsfuld Stilling — Landets første Æ sthetiker og
Dramaturg — kunde lade sig forlede til slige Y ttrin g er,
som han selv i et roligt Øieblik udentvivl maatte for
dømme.
F ru Nielsen havde erklæret, at hendes Helbreds
tilstand efter hendes Sygdom endnu ikke tillod hende
at udføre Dronningen; men var dette da nogen Grund
til strax at tage Rollen fra hende? mon Heiberg vilde
have fundet det anstændigt, om i et lignende Tilfælde
en Rolle var taget fra F ru Heiberg og givet til en
Middelmaadighed ?
Naar Heiberg henviser til, at F røken Muller tid
ligere havde begyndt at indstudere Dronningens