138 / 362
lighed ved at bede Hr. Etatsraaden fritage dem for
at udføre Noget, som i den Grad overgik deres K ræ f
ter. Det b lev nu mig, som maatte gjøre det; jeg-
fortryder ikke, hvad je g har gjort, og vilde i et lig
nende Tilfælde udentvivl gjøre det Samme; men jeg
nægter ligesaa bestemt, at je g i fjerneste Maade har
gjort det a f Insubordination, eller L y st til at trodse
min Hirecteur. J e g har aldrig trodset ham, je g har i
alle Henseender, saa ivrig, som Nogen, opfyldt mine
P lig ter; i min hele Theatervirksomhed har je g aldrig
begaaet nogen Overtrædelse eller Forsømmelse; je g
har endog, saavidt det stod til mig, viist Tilbøelighed
til at tjene Directeuren og Theatret, hvor je g ikke
havde det nødigt; hvorfor skulde je g da nu paa eengang
finde paa at trodse ham, og hvad skulde je g ville op-
naae ved en saadan Trods? Det er mig aldeles ufatte
ligt, tilstaaer jeg , hvorledes Hr. Etatsraad Heiberg
har kunnet angribe denne Sag paa en saa mærkværdig
heftig Maade.
Hr. Etatsraaden har dog selv i sin
Tid været a f den Mening, at S tykket fordrede en
udmærket Besætning, at den ovennævnte Slutnings
scene var den vigtigste i hele Stykket, og at Dron
ningens Rolle derfor nødvendigt maatte spilles a f Mad.
Nielsen, som dengang ikke havde megen L y st dertil.
Heller ikke kan Etatsraaden være uvidende om, at
noget Lignende oftere er passeret, uden at de respec-
tive Directeurer nogensinde have behandlet det som
et Disciplin-Spørgsmaal. Han maa altsaa udentvivl
have en anden Grund, som je g ikke kjender, maaskee
en Mistanke, som je g vel kan ane, men som je g ikke
har fortjent, og som je g aabenbart saa nødigt vilde
fortjene, at jeg hellere udsatte mig for at miste min
Stilling, da je g jo kunde undgaaet al Ulempe ved en
falsk Sygemeldelse. J e g har modsat mig Directeurens
CONELICTEN MED HØEDT.
1 2 1