161 / 399
153
lighed med: at jeg baade var Talsmand for
flere af de ældre Kammerater, der vanskeligt
vilde kunne negte sig denne tilvante Nydelse
og følgelig let vilde komme i Kollision med
det nye Reglement, og for tiere af de yngre,
der endnu ikke havde røget, men var stærkt
udsatte for at faa Smag for den forbudne
Frugt, naar de saa uventet blev befalet til en
Totalafholdelse, som man kun plejede at ind
skærpe ukonfirmerede Børn.
Min Protest hjalp naturligvis ikke. For
budet var udstedt og skulde overholdes —
indtil videre. Det bortfaldt efter faa Aars For
løb af sig selv af den gode Grund: at det ikke
kunde overholdes, og den brave velmenende
Mand har, da vi mange Aar derefter talte om
Sagen, selv smilet over „de Tider, da man
trode, at Sligt kunde gennemføres“, men for
mig blev min oratoriske Bedrift ikke uden
Følger.
Den Anerkendelse, jeg fik af Kammeraterne
for mit Mod til at udtale vor fælles Mening,
mens de Andre tav, opmuntrede naturligvis
min Selvfølelse, og særlig bragte min Bedrift
mig i nærmere Forhold til de to studerende
Kammerater, der stod i den ivrigste Opposition