163 / 399
155
lære de tykke Lærebøger udenad, havde jeg
ikke andet Brug for mine ledige Timer, end
nu og da at hjælpe lidt paa en eller anden
ubehjælpsom Medelev, der ikke kunde finde
paa Noget at skrive om det givne Stilæmne,
eller ikke kunde udtyde, hvad de selv havde
noteret under Foredragene — for øvrigt „spa-
serede“ jeg.
En ret pudsig lille Begivenhed mindes jeg
fra den Tid. Jeg havde en Sidemand, der var
lidt ældre end jeg og var begavet med et klart
og kvikt Hoved, men ikke havde lært at lære
anderledes end udenad. Uagtet han var flittig
indtil Overdrivelse og f. Eks. læste det Pensum
i Frølunds Haandbog, hvorover der var holdt
Foredrag 20—30 Gange igennem, var det ham
en Umulighed at gøre Rede for det Lærte,
naar han i en følgende Time blev adspurgt.
Han havde hver Dag i en hel Maaned, naar
Forstanderen eksaminerede ham, faaet den
„mundtlige Karakter“ — „Det var kun lidt,
De vidste om den Sag“ — eller „De synes
hverken at liave læst eller tænkt derpaa.“
Det stakkels flittige Menneske var nærved
at fortvivle, og en Dag mødte jeg ham kom
mende grædefærdig fra Forstanderen.
Han