166 / 399
158
Gang et Svar, der vidnede om, at. Spørgsmaalet
var forstaaet, og da det blev modtaget med et
opmuntrende „Aldeles rigtigt!“ — tog den ikke
mindre forundrede Yngling Mod til sig, fik
Munden paa Gang og klarede saa godt for sig,
at han fik Ros for „i Dag at have forberedt
sig grundig“.
Han var naturligvis ellevild af Glæde over
sin Succes, og da Timen var forbi, jublede han
paa sin falsterske Dialekt: „Naar jeg kan hjælpe
mig med saa lidt, saa skal Fa’en være Læsehest
mere!“ Fra det Øjeblik af yar det forbi med
hans Forknythed og Klage over daarligt Nemme.
Han tænkte mere og læste mindre, kunde altid
sine Ting, og tog, da Tiden kom, sin Embeds
eksamen med bedste. Karakter.
Det vilde sandsynligvis næppe faldet mig
ind at optegne denne ubetydelige Hverdags
historie, der kun havde nogen Betydning for
den paagældende Medelev, hvis den ikke paa
en Maade dannede en forklarende Indledning
til, hvad der siden hændte mig selv.
Seminariets Lokaliteter var den Gang tem
melig indskrænkede. I Undervisningstimerne
maatte vi alle sidde bænkede paa vor Lærestue,
og selv om det Pensum, der blev foredraget i