163
Tid og Flid paa de givne Lærefag som Deres
Kammerater, saa vilde der have været Sand
synlighed for, at De havde kunnet staa Dem
endnu bedre til Eksamen, end De har gjort,
og i ethvert Tilfælde er det jo den ufortrødne
Flid og ikke de medfødte Naturgaver, der for
tjener at belønnes“ — erklærede Forstanderen
som afsluttende Bemærkning.
Trodsig, som jeg var, og forurettet, som
jeg trode mig, følte jeg mig af denne Sofisme
ophidset til at give mine Følelser Luft i den
impertinente Afgangs-Replik: „Jeg har desværre
trot, at det var de erhvervede Kundskaber og
ikke den kortere eller længere Tid, der var
anvendt paa Erhvervelsen, som gjorde Udslaget,,
men selv om jeg havde vidst, at det kun var
det daglige Slid, der kom i Betragtning, vilde
efter dette Princip Økonomens to Arbejdsheste
have haft større Adkomst til Friplads, end
jeg — ja end hvem som helst af de saakaldte
„Læseheste“.
„Det var ikke nogen vellykket Vittighed“ —
sagde Forstanderen, i det han fulgte sin gamle
Vane til at give os „mundtlig Karakter“ — og
deri havde han Ret.
For det Første var det slet ikke nogen
11
*