175 / 399
167
kun har det ene Aar tilbage“ — svarede jeg
bestemt.
„De har vist ikke tænkt tilstrækkeligt over
den Sag“ — indvendte Forstanderen i sin god
modigste Tone. „Husk, at Mellemklassen har
det dobbelte Pensum i alle Fag og skal eksa
mineres i fire—fem Fag, som er aldeles nye
for yngste Klasse. Om en halv Snes Dage
skal dens Eksamen begynde, og De antager
altsaa, at De i den korte Tid skal kunne lære
det Samme, som de Andre har været et helt
Aar om at lære.“
Jeg svarede, at jeg haabede det, og da
det efter Forstanderens egen Erklæring havde
været en af Aarsagerne til min Forbigaaelse
ved Uddelingen af Fripladser, at man ikke
havde set noget til min Flid, saa kunde jeg
ikke tro, at han vilde negte mig Lejlighed til
at vise, at den stod i Forhold til de Opgaver,
der blev stillet, selv om disse var saa strænge
som den forestaaende.
Hvad enten det nu var hans Velvilje, der
som sædvanligt sejrede over hans Betænkelig
heder mod at afvige fra „den bestaaende Tingenes
Orden“ — hvilket jeg er mest tilbøjelig til at
tro — eller det var hans Overbevisning om,