174 / 399
166
af min Morbroder, men af den gamle Frues
venlige Tilbud vilde jeg nødig gøre Brug, og
da jeg, hvis jeg ikke skulde falde hendes Vel
gørenhed til Byrde, vilde være nødt til at
underkaste mig en total Omvendelse, der stred
mod alle mine Tilbøjeligheder, saa havde jeg
-ikke Andet at gøre, end at sætte mine Ævner
paa en dristig — maaske dumdristig Prøve.
Jeg gik atter til Forstanderen og fortalte
ham, at jeg nu havde faaet Penge til næste
Aar, men at jeg hverken kunde opnaa et større
Laan eller turde gøre en større Gæld.
„Naa, ja ja, saa maa det jo være Dem
saa meget mere magtpaaliggende i det kommende
Aar at underordne Dem den bestaaende Tingenes
Orden, saaledes, at der næste Gang kan tilfalde
Dem en Friplads“ — bemærkede Forstanderen.
„Det tør jeg desværre ikke løbe an paa.
Hvad der er hændt mig denne Gang, vil lige
saa godt kunne hænde mig næste, og saa er
jeg nødt til at rejse herfra med Gæld“ —
svarede jeg.
„Hvad har De da betænkt?“ — spurgte
han forundret.
„Jeg vil bede om Tilladelse til at tage
Opflyttelseseksamen med den næste Klasse, der