ErikBøghFraMineUngeDage

172

kom bag paa os. Og naar en af os var blevet no

teret, fordi han havde tændt sin Tobakspibe ude

i Skoven, saa gik de to Andre Opsynsmanden

imøde med dampende Cigar i Munden — og saa

kom vi som sædvanlig alle Tre i den sorte Bog.

Dog lad mig ikke spilde mere Papir paa

at optegne flere deslige Bedrifter, som Enhver

kender Mage til fra sin Skoletid. Jeg vil nøjes

med at fortælle en eneste, dels fordi den syntes

mig at være den bedst lykkede, og dels fordi

jeg ikke selv spillede nogen Rolle deri.

En Søndag Formiddag sent paa Efteraaret

fik vi Nys om, at en af Opsynsmændene havde

opdaget og noteret en syndig Kammerat, der

gik og smugrøg i den nærliggende Skov. Da

denne arme Synder allerede forud havde paa-

draget sig et Par Advarsler, var vi temmelig

enige om, at denne Tilføjelse paa hans Synde

register vilde faa farlige Følger, og der var i

den Anledning Tale om, at Klassekammeraterne

skulde anstille et Masse-Røgoffer og lade sig no

tere

i n p leno ,

men denne Demonstration blev dog

forkastet, efter at dens Utjenlighed var paavist

af en besindig Elev, der aldrig havde gjort sig

skyldig i nogen som helst Reglementovertræ

delse. Et Par Timer senere slog Timen til