183 / 399
Spisestuedøren, drysset et Fjerdingspund Røg
tobak paa Gløderne i Kakkelovnen, drejet Spjæl
det for og aabnet Døren til Tromlen. „Men
hvordan kom Du ind i det aflukkede Studer-
kammer?“ — spurgte jeg forundret. „Jeg kom
slet ikke derind“ — svarede han.
„Da jeg
havde set vor Professor begive sig ud paa sin
Middagstur, gik jeg op paa Gangen, stak Pibe
spidsen ind gennem Nøglehullet og blæste gen
nem Hovedet Værelset fuldt af Røg.“
Saaledes var Miraklet gaaet ganske na
turligt til.
I det sidste Aar af min Læretid indtraf
Seminariets Halvhundredaars-Jubilæum.
Det
var en meget smuk Fest, som varede i to Dage.
Den alvorlige Del optog den første, og fik sin
Stemning ved Besøget af en Mængde gamle
Lærere, blandt hvilke der var et Par Stykker
af det første Kuld Seminarister, der nu var
komne over de „Syv Gange ti“ og ved deres
Affældighed gjorde et elegisk Indtryk paa øs
Unge. Den anden Dag var det os, der paa
ungdommelig Vis fejrede Højtiden med Bal og
Sange. En af de sidstnævnte var det første
af mine Rimerier, der kom paa Tryk. Det var
en Vise, som næppe havde andre Fortrin, end